Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 18. AARH. 395 menligning med Nutiden. Mange af de danske Kaptajner var imid- lertid ikke Danske, men fremmede, der havde nedsat sig her i Lan- det. Det var især Hollændere, der var gaaet over i dansk Koffardi- tj eneste, hvad der ofte gav Anledning til Konflikt med fremmede krigsførende Magter. Af de 342 Skibe, der tilhørte den københavnske Handelsflaade i 1797, gik i Fart paa Under 100 Kml. 200 Kml. Over 200 Kml. Tilsammen Danmark ........ . . . . 36 » » 36 Norge ► . . . 20 » » 20 Island ........... ► . . . 24 13 » 37 Europa ... 131 2 I 134 Guinea ... 3 » » 3 Nordamerika .... 9 2 » 11 Vestindien ....... .... 31 27 » 58 Ostindien ....... .... 5 17 18 40 Ej i Fart........ .... 3 » » 3 Tilsammen ... 262 6l 19 342 Af Skibene i europæisk Fart gik 85 i Fragtfart mellem forskellige europæiske Havne, 10 gik paa Middelhavet, 18 paa Østersøen, og den danske Handelsflaade besørgede følgelig en betydelig Fragtfart mel- lem de fremmede europæiske Havne indbyrdes. Til England ankom 1805 fra Danmark-Norge 1578 Skibe med 111,000 Kml. Drægtighed, til Frankrig 555 Skibe med 27,000, til Sydeuropa 650 Skibe med 40,000, til Rusland 783 Skibe med 28,000, til Holland 575 Skibe med 33,000, til Preussen 627 Skibe med 17,000 Kml. Drægtighed. Disse Tal giver et Begreb om den mægtige Skibsfart, Danmark da var i Besiddelse af. Det samme gør Opbringelsernes Antal. Omkring 1799 opbragte Eng- lænderne i Løbet af fem Fjerdingaar 120 Skibe, 1798 var i Spanien og Frankrig blevet konfiskeret over 100 dansk-norske Skibe. Medens England paa Grund af sin vanskelige Stilling under den nordamerikanske Frihedskrig var blevet meget føjelig over for de neu- trales Rettigheder paa Søen og ikke havde faaet Princippet »Frit Skib giver fri Ladning« bragt ud af Verden, men paa den anden Side heller ikke havde anerkendt det, stillede det sig ganske anderledes bestemt mod