Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 35 16. Nydamsbaaden. Attende Spant med Yder- klædning. deres voldsomme Udlængsel fra det kolde, barske Norden til de syd- lige, sol- og vinrige Landes Herligheder, Vin, fagre Kvinder, Pragt og Rigdom kendetegner denne Ungdomsperiode, som faar en Afslut- ning med Lodbrogssønnernes Middelhavstogt. Planløst og uden Over- læg, i Ungdoms Overmod og Dumdristighed var Ideen fattet til dette og lignende Togter, som kun gik ud paa Eventyr og Kamp. Men andre Togter, der føres med Kamp og Plyndring som disse, adskiller sig fra dem ved at have et bestemt Maal, føres frem efter en bestemt Plan og sættes i Værk af en bestemt Bevæggrund, — den være sig nu forsvarspolitisk som Kong God- freds og Haareks Togter til Østersøens Kyster og de frisiske Øer, eller erobrings- og handelspolitisk som de senere danske Vikingetogter til England, Irland og Normandiet. Fra omtrent 865 faar Vikingetogterne væsentlig Karakter af at være erobrings- og handelspolitiske Krige. Og de mister for en Del Karakteren af Sø- togter. Thi Vikingerne benytter nu for en stor Del kun deres Fartøjer som Transportmidler. De gør ikke længer Strand- hug, de har deres faste Pladser paa de fremmede Kyster eller paa Øer umiddelbart uden for disse Kyster, hvor de kan udskibe Mandskab og Heste fra Hjemlandet, hvormed de nu danner staaende Hære. Thi nu gælder det ikke længer at røve Bytte, nu gælder det at vinde Land. Danske Vikinger havde tidlig, som vi har set, sat sig fast paa de frisiske Øer, paa Øer i Rhinens og Loires Mundinger og i forskellige Byer samt paa Flanderns Kyst. Her havde de særlig slaaet sig ned i Grevskabet Guines (nu Departementet Pas de Calais), med den stærkt befæstede Hovedstad af samme Navn og den gode Havn Wissant, hvorfra der var den korteste Overfart til England. Nu drog de op langs Rhinen og opslog deres Hovedlejr i Nymwegen, som de befæstede, og som ikke blot rummede de stadig mere og mere talrige Vikinger, der vokser til en hel Hær med Rytteri, men ogsaa deres Hustruer og Børn, hvoraf mange er fulgt med fra Hjemmet. Og det viser sig, at 3