Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
36 BERING LIISBERG II Kvinderne ikke er bange for at iføre sig Hærklæder og tage Del i Kampen. Og herfra sejler en Skare Vikinger paa deres Flaade op ad Maas- Floden til Byen Aschloh, og indretter sig her en ny befæstet Lejr, hvorfra de drager ud paa Plyndringstog til de nærliggende rige Byer Maasstricht, Lüttich og Mecheln, medens en anden Skare sejler læn- gere op ad Rhinen, som i næsten en Snes Aar havde været forskaanet for Vikingernes blodige Besøg, helt op til Køln og Bonn. Den danske Kong Godfreds Trusel, der havde vakt Carl den Stores Harme, at ville besøge Kejseren med Sværd i Haand — hvilket Kejseren i Følelsen af sin Magt havde betegnet som et Udbrud af Vanvid — blev nu virkeliggjort af hans Landsmænd. Danske Vikinger drog til Hest ind i Kejserstaden, stak Ild paa det store Kejser-Palads og paa de berømte Bade og brugte Vor Frue Kirke til Hestestald. Over alt blev Klostrene og Byerne plyndret. Vikingerne naaede saa langt mod Syd som aldrig før, helt ned til Moseldalen, til Trier og til Koblenz. En tredie Vikingehær var fra Rhinen draget gennem Flandern ned mod Seinen. Den var gaaet over Somme-Floden ved Abbeville og ag- tede sig ned til de rige Egne omkring Marne og Oise, da den ved Sau- court 881 blev standset af den unge Kong Ludvig af Franken. Og denne Gang gik Lykken dem imod. Deres Nederlag var saa alvorligt, at efter Krønikernes Opgivelse ikke mindre end 8000 Vikinger laa paa Valpladsen. Men det var kun et enkelt Lysglimt for Frankerne. Vikingernes overlegne Krigskunst, deres Hurtighed, Haardførhed og Kraft, men frem for alt deres Sammenhold og urokkelige Disciplin, der stod i en saa skarp Modsætning til Frankernes Uenighed og Slaphed, skaffede dem Sejr næsten over alt. Kejseren, Carl den Tykke, var selv i Italien. Men Vikingernes Frem- gang var saa truende, at der maatte gøres en Kraftanstrengelse for at standse dem. Fra Nord-Italien og fra alle Egne i det store Kejser- rige rykkede hans Hære frem mod Aschloh, hvor Vikingerne, under Anførsel af de to Konger Sigfred og Godfred og Jarlerne Orm og Hals, atter havde forskanset sig. Kejseren selv var fulgt med sine ita- lienske Tropper og begyndte en regelmæssig Belejring af Byen. Men