Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36 BERING LIISBERG II
Kvinderne ikke er bange for at iføre sig Hærklæder og tage Del i
Kampen.
Og herfra sejler en Skare Vikinger paa deres Flaade op ad Maas-
Floden til Byen Aschloh, og indretter sig her en ny befæstet Lejr,
hvorfra de drager ud paa Plyndringstog til de nærliggende rige Byer
Maasstricht, Lüttich og Mecheln, medens en anden Skare sejler læn-
gere op ad Rhinen, som i næsten en Snes Aar havde været forskaanet
for Vikingernes blodige Besøg, helt op til Køln og Bonn.
Den danske Kong Godfreds Trusel, der havde vakt Carl den Stores
Harme, at ville besøge Kejseren med Sværd i Haand — hvilket Kejseren
i Følelsen af sin Magt havde betegnet som et Udbrud af Vanvid —
blev nu virkeliggjort af hans Landsmænd. Danske Vikinger drog til
Hest ind i Kejserstaden, stak Ild paa det store Kejser-Palads og paa
de berømte Bade og brugte Vor Frue Kirke til Hestestald. Over alt
blev Klostrene og Byerne plyndret. Vikingerne naaede saa langt mod
Syd som aldrig før, helt ned til Moseldalen, til Trier og til Koblenz.
En tredie Vikingehær var fra Rhinen draget gennem Flandern ned
mod Seinen. Den var gaaet over Somme-Floden ved Abbeville og ag-
tede sig ned til de rige Egne omkring Marne og Oise, da den ved Sau-
court 881 blev standset af den unge Kong Ludvig af Franken. Og
denne Gang gik Lykken dem imod. Deres Nederlag var saa alvorligt,
at efter Krønikernes Opgivelse ikke mindre end 8000 Vikinger laa paa
Valpladsen.
Men det var kun et enkelt Lysglimt for Frankerne. Vikingernes
overlegne Krigskunst, deres Hurtighed, Haardførhed og Kraft, men
frem for alt deres Sammenhold og urokkelige Disciplin, der stod i en
saa skarp Modsætning til Frankernes Uenighed og Slaphed, skaffede
dem Sejr næsten over alt.
Kejseren, Carl den Tykke, var selv i Italien. Men Vikingernes Frem-
gang var saa truende, at der maatte gøres en Kraftanstrengelse for at
standse dem. Fra Nord-Italien og fra alle Egne i det store Kejser-
rige rykkede hans Hære frem mod Aschloh, hvor Vikingerne, under
Anførsel af de to Konger Sigfred og Godfred og Jarlerne Orm og
Hals, atter havde forskanset sig. Kejseren selv var fulgt med sine ita-
lienske Tropper og begyndte en regelmæssig Belejring af Byen. Men