II
VIKINGETIDEN
37
da der var gaaet et Par Uger, uden at han havde vundet nogen Fordel,
mistede han Troen paa at kunne opnaa noget ved Vaabenmagt og be-
gyndte Forhandlinger, hvortil Vikingerne, naar Klogskab bød det, altid
var lige saa villige som til at kæmpe.
Kong Godfred, hedder det i Krøniken, begav sig ud i Kejserens
Lejr og blev modtaget som en Ven. Og Fred og Forlig blev der sluttet
paa de Vilkaar, at Kong Godfred fik de Lande i Vest-Frisland, som
17. Nydamsbaaden. Tiende Spant med Tofte.
Rørik tidligere havde besiddet, som Len af Kejseren, og lovede at lade
sig døbe. Men hans Kammerater Kong Sigfred og Jarl Orm skulde
have udbetalt 2412 Pund Guld og Sølv, hvorimod de forpligtede sig
til at drage bort med alle deres Krigere og aldrig mere gøre Angreb
paa Kejser Carls Lande.
Kong Godfred lod sig efter Løfte døbe, havde Kejseren selv til
Fadder og ægtede en Slægtning af ham, Gisla. Men da han nærmere
fik beset de Lande, han havde modtaget i Len, blev han misfornøjet,
thi der voksede ingen Vin. Han gjorde derfor Fordring paa nogle af
de vinrige Landstrækninger ved Rhinen og havde i den Anledning
nogle Sammenkomster med Frankernes Sendebud. Men under et af
disse Møder blev han myrdet (885).