38
BERING LIISBERG
II
Kong Sigfred, Jarl Orm og deres Vikingeskare havde lastet det fra
Kejseren tagne Bytte paa to Hundrede Skibe, som de sendte hjem
til Danmark og drog derpaa mod Vest-Frankerne. Og nu var det Eg-
nene omkring Seinen, det gik ud over. Vikingehæren slog for Vinte-
ren Lejr ved Louvain og brød i Juli 885 op og drog mod Rouen. Cg
her samledes Hæren atter med Vikingeskibene, som var kommet did,
med Paris som endeligt Maal.
Paris havde tidligere (845, 846 og 861) haft Besøg af Vikingerne
under deres hyppige Plyndringstog op ad Seinen, men hidtil var det
kun gaaet ud over Forstæderne.
18. Nydamsbaaden. Klædningsplanke med Bolte.
(Brudstykke.)
Og Carl den Skaldedes befæstede
Brobygninger over Seinen havde
fra 861 sat en Stopper for deres
Togter videre op ad Floden.
Men de rige Landskaber paa
den anden Side Paris, hvor befæ-
stede Broer forbandt Byen paa
Seine-Øen med Landet paa bægge
Sider — St. Germain FAuxerrois
med Egnen mellem Tuilerierne og
l’Hotel de Ville mod Nord, og Egnen omkring St. Germain des Pres
mod Syd — og Byen selv var altfor lokkende, til at Vikingerne i Læng-
den skulde lade sig standse.
885 samlede de sig atter til et stort Angreb paa Paris. Var denne
By først i deres Vold, stod Vejen dem aaben til alle Herlighederne
mellem Seine, Marne og Loire. Syvhundrede Vikingeskibe laa paa
Floden, og en Hær paa omtrent fyrretyvetusind Mand samledes i
Rouen. Kong Sigfred var Vikingernes Høvding og forlangte som saa-
dan, snedig som Vikingerne altid var — man har endnu paa Fransk
Ordsproget ruse comme un Norman, d. e. snedig som en Normanner
— uhindret Fart forbi Paris ned til Landskabet Bourgogne. Men Byens
verdslige og gejstlige Herrer, som nok kunde skønne, hvad Skæbne
Paris vilde faa, naar Vikingerne kunde angribe den baade fra Syd og
fra Nord, svarede, at de havde Kejserens Befaling til at forsvare deres
By, og det agtede de at gøre efter Evne.