Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

4o8 G. HORNEM ANN VI at stoppe al Tilførsel for paa den Maade at tvinge Frederik VI til Fred. Under disse Omstændigheder greb Kongen til ethvert Middel for at hjælpe det nødstedte Land. Han vendte sig til Nord-Amerika for at faa dets Skibe til at besejle de norske Havne og bringe Fødemidler, og han gik til sidst ind paa direkte i London at søge engelske Lejde- breve for Tilførsel af Korn til Landet, hvad det ogsaa lykkedes at faa, mod at der til Gengæld udstedtes danske Lejdebreve til Udførsel af norske Produkter. Men trods alle Anstrengelser var Nøden dog haard i Norge den Vinter. Vanskeligheden laa lige saa meget i at faa Føde- midlerne fordelt i det den Gang mange Steder helt uvejsomme Land, som i at faa dem derop. Saa drev stundom Nød og Trang og Omsor- gen for de Kære, den enkelte Mand ud paa Havet i en lille Baad for, hvor der var Korn at faa, at hente lidt Proviant til Hjemmet. Men ogsaa fra dansk Side blev der til Tider af Privatmænd gjort ikke saa lidt for at hjælpe Broderfolket. For dansk Handel har Krigsaarene den Betydning, at Norges- handelen under den forskød sig fra Hovedstaden til Nordjylland. Navnlig dreves den, i alt Fald en Tid, med Iver af Beboerne paa Vest- kysten, i Vendsyssel og Egnene Syd derfor, der fra gammel Tid var vante til paa deres Skuder at hente Bygningsmateriale som Tømmer, Jærn, Kalk og Sten til Gengæld for det Korn og Mel, de bragte Nord- mændene. Efter Krigens Udbrud fortsattes Handelen foreløbig paa sædvanlig Vis, men 1808 kom der paa Grund af Forbudet mod Ud- førsel fra Danmark af næsten alle Slags Varer en Standsning i Handelen. Fortjenesten var dog for fristende stor, til at den ikke skulde lokke de dristige Vendelboer ud paa Havet. Til Trods for deres egen Kon- ges Forbud, de fjendtlige Kapere, der laa og passede dem op, og store Tab — en enkelt Mand mistede i disse Aar syv Skuder med Ladning — søgte de dog den kendte Vej op mod Norges Kyst. Selvfølgelig føltes i denne Udkrog af Landet ikke mindst den store Mangel paa Kongens Mønt under Krigen. Saa hjalp Skudehandlerne sig, som det skete ogsaa andre Steder, ved at udstede private Penge- sedler, der gik som gyldigt Betalingsmiddel Mand og Mand imellem i disse Egne. Nordmændene, der kom herned for at hente Korn, manglede ikke mindre end de jyske Bønder og Fiskere rede Penge.