Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 409 Som Byttemidler medbragte de derfor Sølvtøj, Klæder, Husgeraad, Møbler, Kakkelovne o. s. v. 1813 søgte den danske Regering at komme til Forstaaelse med England. Da det mislykkedes, fik vi paa ny Krig med Sverige, des- uden kort efter med Preussen og Rusland. Derefter var det klart, at Norge maatte opgives. Det stod nu for den fuldkomne Udhung- ring. Nordnorge, der hidtil havde været heldigt stillet, fordi det var blevet forsynet med Korn fra Arkangelsk, vilde fremtidig være endnu værre faren end det øvrige Land. Der fandtes under den kommende Krig saa godt som ingen Mulighed for at bringe det Hjælp. Saa slut- tede Frederik VI Fred i Kiel, og i sin Deklaration af 18. Januar 1814 om Norges Afstaaelse angav han som en Hovedgrund hertil, at naar Jylland blev Krigens Skueplads, vilde Norge være udsat for den frygte- ligste Hungersnød: kun en Fjerdedel af Landet kunde forsynes. Saa- korn manglede, ikke en Fjerdedel af de nødvendige Skibe var i dan- ske Havne o. s. v. Hvor meget rigtigt der nu er heri, om det virkelig har været hans Hovedbevæggrund til at slutte Freden, derom kan der naturligvis tvivles. Men sikkert er det, at Norges Vel laa ham som hans Forfædre, de danske Enevoldskonger, varmt paa Sinde, og at mel- lem de mange Spørgsmaal, der optog ham under Krigen, var han ikke mindst ivrig for at faa Norge forsynet med Korn. Handelen paa Norge maatte jo nærmest kaldes indenrigs: men der var ogsaa indenrigs Handel af anden Art, først den mellem de danske Øer, Nørrejylland og Hertugdømmerne indbyrdes, der under Krigen stadig sendte hinanden deres Produkter, og saa den Art af Handel, der saa at sige skabes af enhver Krig, og som baade kan være betydelig og give stort Udbytte. Hæren, der stod i Holsten, skulde stadig forsynes baade med Fødemidler og andre Fornødenheder, lige- som vi ogsaa maatte sørge for den fransk-spanske Hær under dens Ophold her i Landet. Hvad dette Ophold kostede, skulde Frankrig betale, men dette Mellemværende blev det aldrig Napoleon belej- ligt at afgøre. Ogsaa udenrigs Handel havde vi. Ved Krigens Begyndelse var Københavns Pakhuse fulde af Varer, der var stærkt begærte af Ud- landet til høje Priser. Mere bragte Kaperne, fra hvem det til Tider