Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

4io G. HORNEMANN VI ligefrem strømmede ind med Kolonialvarer. Men ogsaa de neutrale amerikanske Skibe bragte saadanne Varer til Landet; de gik dog mest til Havnene paa Sønderjyllands Vestkyst, særlig til Tønningen, i hvis Havn der i Løbet af et halvt Aars Tid, fra Juni til December 1809, opankrede ikke mindre end 126 nordamerikanske Skibe med rige Lad- ninger især af Kolonialvarer. Alt dette skulde vi af med igen — der var dog i disse Aar et ikke ringe Forbrug af saadanne Varer i Landet selv —, og der var Marked for dem baade i Nordtyskland og i Østersø- havnene. Men her stødte vi paa Modstand hos Napoleon. En mere fordringsfuld og lidet ydende Forbundsfælle, end han var, kan vanskelig tænkes. For ham betød kun een Ting noget: Frank- rigs Tarv og Frankrigs Flor, Ophjælpning af Frankrigs Industri, dets Handel og Søfart, dets Finanser. Forbundsfællernes Interesser kom ikke i anden Række, nej, de kom i de fleste Tilfælde slet ikke i Betragt- ning. Det er vistnok rigtigt set, naar en dansk Statsmand mente at kunne karakterisere hans Forhold til Forbundsfællerne ved at sige, at han stræbte efter at forarme dem og berøve dem deres Handels- fordele for derved at udtørre Kilden til Storbritaniens Velfærd. Karakteristisk for hans Holdning over for Danmark er den Maade, paa hvilken han behandlede danske og norske Skibe, naar de vovede at føre Varer til franske Havne. Skønt de kun var der i deres lovlige Ærinde, og skønt de maatte have Ret til at vente Hjælp og Beskyt- telse hos deres Konges Ven og Forbundsfælle, blev der lagt Beslag paa dem, og de hindredes i at sejle hjem. Det gentog sig Gang paa Gang, og som Grund anførtes, at man vilde værge Skibene mod Op- bringelse af engelske Kapere. Henvendte vore Skibsførere sig om Bistand til danske Konsuler i Kejserrigets Havne, fik de til Svar, at det ikke var tilladt at sejle bort enten i Ballast eller med Ladning, med mindre Skibene var forsynede med kejserlige Licenser, og at saadanne kun gaves til franske Skibe. End ikke danske Skibe i nord- tyske Havne kunde faa Lov til at slippe hjem. Det franske Toldvæsen forstod at hindre, at Davoust's Ordre til at give dem fri blev efter- kommet. Der kunde ikke være Tvivl om, at Meningen var den, at den danske Flaade lige saa vel som alle andre skulde holdes nede. Det var som en Napoleon nærstaaende sagde: Det franske Herredømme