4i4 G. HORNEMANN VI
Transitering gennem Frankrig af Varer, hvis Ind- og Udførsel var
forbudt, og endelig paalagdes der fremmede Skibe saa høje Afgifter
i franske Havne, at disse faktisk kun kunde besejles af franske Skibe.
Systemet var ikke nyt. Det gik tilbage til Republikken, ja i Virkeligheden
til det enevældige Kongedømme, men saa brutalt havde det endnu
aldrig afsløret sin Grundtanke: at kvæle al anden Handel og Industri,
ogsaa den danske, til Fordel for Frankrigs. At Indførselsforbudene
ikke lod sig gennemføre, men kun førte til en endnu voldsommere
Smughandel end tidligere, ogsaa ved den danske Grænse, er en Sag
for sig. Men for Danmark blev den ved den franske Toldforordning
skabte Situation, intet at maatte udføre og dog at skulle tillade Ind-
førsel, til sidst utaalelig. Vistnok til Dels som et Modtræk herimod,
skærpede den danske Regering de tidligere Forbud mod Indførsel
af fremmede Fabrikvarer, som det angaves, for at forøge Forbruget
af indenlandske Varer og hæmme Luksus, men altsaa rimeligvis med
en anden Bihensigt. I hvert Fald synes den franske Regering at have
opfattet Forbudet som rettet mod sig, da den ikke blot hindrede fran-
ske Varers Indførsel til Danmark, men ogsaa deres Transitering f. Eks.
til Sverige. Napoleon gjorde derfor Skridt til en Ordning, der skuidé
lette Samhandel med Danmark; men alt var endnu paa Forberedel-
sernes Standpunkt, da Vinteren 1812—13 gav den franske Regering
andet at tænke paa.
b. De trange Aar. Begyndende Opgang.
En dansk Diplomat, Holsteneren J. G. Rist, der i 1816 var paa
Besøg i København, giver i sine Livserindringer en malende Skildring
af den Tarvelighed i Levevis, der paa den Tid gjorde sig gældende
i København blandt alle Klasser helt op til de højeste Kredse, og som
dannede saa stærk en Modsætning til den Rigdom og Glans, der havde
udfoldet sig under den glimrende Handelsperiode, og som til Dels holdt