Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

428 G. HORNEMANN VI indtil 7 % af Varens Værdi. Dette medførte, at det f. Eks. var 6 % billigere at sende Kaffe fra Hamborg til det indre af Preussen end fra København. Trods Kaffens ringe Værdi i Forhold til dens Volumen kunde det betale sig at benytte den kostbare Landstransport og sende den via Lybæk til Østersøen, og det maatte naturligvis i endnu højere Grad gælde Varer, der med ringe Volumen havde stor Værdi. Man foreslog derfor, at alle Varer, der genudførtes fra København, og som havde betalt Sundtold, skulde have denne godtgjort. Men da det ikke kunde vides, hvilke Varer der var kommet Nord fra, hvilke Syd fra, burde for Fremtiden ogsaa de Syd fra kommende Varer, hvad Sundtolden angik, behandles paa samme Maade som de Nord fra kommende. Men ved Sundtolden vilde Regeringen ikke røre., Der var i Udlandet megen Uvilje mod den besværlige Told, der ydede et saa stort Bidrag til Sta- tens samlede Indtægter, og derfor lod den danske Regering, hvad Sundtolden angik, helst alt uforstyrret blive ved det gamle. Og dog maatte der gøres noget, hvis man ikke helt vilde se København bukke under i Væddestriden med Hamborg. Jo mere Tolden tyngede paa Varerne, desmere ophjalp den Hansastaden, og hver ny Forbedring af Samfærdselsmidlerne paa Halvøen kastede et nyt Lod i Vægtskaalen til Hamborgs Fordel. Det endte med, at København selv med Damp- skibet over Kiel kunde skaffe sig sine oversøiske Varer billigere fra Hamborg end ved direkte at hente dem paa Produktionsstederne. Medens Hamborgs Indførsel af Sukker og Kaffe steg stærkt i Aarene fra 1828 til 1835, sank Københavns. Et Forslag, der fra Grosserersocietetets Side stilledes til Afhjælp- ning af Misforholdet, vandt ikke Tilslutning hverken i den viborgske eller slesvsigske Stænderforsamling, da man ikke vilde være med til at ødelægge Halvøens Handel til Fordel for Københavns, og saaledes strandede dette Forslag ligesom et andet senere. Endelig fandt Gros- serersocietetets Komitee en Udvej, der lod Øresundstolden være urørt og dog gav København den ønskede Haandsrækning i Kampen mod Hamborg. Det fastsattes 1842, at naar Skibe var udgaaet herfra med Ladning oversøisk, skulde der af de oversøiske Ladninger, der brag- tes tilbage, godtgøres 25% i den almindelige Indførselstold. Efter Københavns Handelsstands Ønsker ændredes der 1844 noget i den