Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
428 G. HORNEMANN VI
indtil 7 % af Varens Værdi. Dette medførte, at det f. Eks. var 6 %
billigere at sende Kaffe fra Hamborg til det indre af Preussen end fra
København. Trods Kaffens ringe Værdi i Forhold til dens Volumen
kunde det betale sig at benytte den kostbare Landstransport og sende
den via Lybæk til Østersøen, og det maatte naturligvis i endnu højere
Grad gælde Varer, der med ringe Volumen havde stor Værdi. Man
foreslog derfor, at alle Varer, der genudførtes fra København, og som
havde betalt Sundtold, skulde have denne godtgjort. Men da det ikke
kunde vides, hvilke Varer der var kommet Nord fra, hvilke Syd fra, burde
for Fremtiden ogsaa de Syd fra kommende Varer, hvad Sundtolden
angik, behandles paa samme Maade som de Nord fra kommende. Men
ved Sundtolden vilde Regeringen ikke røre., Der var i Udlandet megen
Uvilje mod den besværlige Told, der ydede et saa stort Bidrag til Sta-
tens samlede Indtægter, og derfor lod den danske Regering, hvad
Sundtolden angik, helst alt uforstyrret blive ved det gamle. Og dog
maatte der gøres noget, hvis man ikke helt vilde se København bukke
under i Væddestriden med Hamborg. Jo mere Tolden tyngede paa
Varerne, desmere ophjalp den Hansastaden, og hver ny Forbedring
af Samfærdselsmidlerne paa Halvøen kastede et nyt Lod i Vægtskaalen
til Hamborgs Fordel. Det endte med, at København selv med Damp-
skibet over Kiel kunde skaffe sig sine oversøiske Varer billigere fra
Hamborg end ved direkte at hente dem paa Produktionsstederne.
Medens Hamborgs Indførsel af Sukker og Kaffe steg stærkt i Aarene
fra 1828 til 1835, sank Københavns.
Et Forslag, der fra Grosserersocietetets Side stilledes til Afhjælp-
ning af Misforholdet, vandt ikke Tilslutning hverken i den viborgske
eller slesvsigske Stænderforsamling, da man ikke vilde være med til
at ødelægge Halvøens Handel til Fordel for Københavns, og saaledes
strandede dette Forslag ligesom et andet senere. Endelig fandt Gros-
serersocietetets Komitee en Udvej, der lod Øresundstolden være urørt
og dog gav København den ønskede Haandsrækning i Kampen mod
Hamborg. Det fastsattes 1842, at naar Skibe var udgaaet herfra med
Ladning oversøisk, skulde der af de oversøiske Ladninger, der brag-
tes tilbage, godtgøres 25% i den almindelige Indførselstold. Efter
Københavns Handelsstands Ønsker ændredes der 1844 noget i den