Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

430 G. HORNEMANN VI gamle Spor, heller ikke her i Landet, og her kom endda den særlige Omstændighed til, at Ophøret af den direkte Tilførsel til Danmark fra de oversøiske Lande maatte virke som en Tilskyndelse til at ind- smugle de delvis kostbare og næsten alle med høj Told belagte Ar- tikler, der kom derfra. Endelig kom hertil, at den almindelige Handels- moral i de Tider ikke stod paa stærke Fødder. Ogsaa den havde under Krigen faaet et Knæk, som den ikke saa let forvandt. Det er i saa Henseende karakteristisk, hvad Tietgen i sine Erin- dringer fortæller om den Maade, hvorpaa Kornhandelen dreves. At modtage Korn, siger han, var i den Tid en saare vanskelig Opgave, hvor det ikke engang var nok at have et Øje paa hver Finger. At over- lade en Sælger, saaledes som det nu hyppigt sker, selv at afskibe et Parti paa Tro og Love, faldt intet fornuftigt Menneske ind, og der fandtes derfor altid en Modtager. Det hørte imidlertid ikke til Sjæl- denhederne, naar denne ikke var tilstrækkelig tidligt paa Benene, at der blev kørt et helt andet Parti til Skibet end det antagne, eller at man ved Hjælp af Huller i Lofterne foretog en Ombytning. En af vore mest bekendte Kornmodtagere plejede at sige, at han aldrig var mere ulykkelig, end naar han skulde modtage Korn hos en Mand, der havde Ord for Hæderlighed, og derfor var nødt til at vise ham en vis Tillid, der forhindrede ham i at passe saaledes paa, som lige over for alle andre. Og kom det saa til Syn, kunde man være vis paa, at Synsmændene holdt med Sælgeren: heute mir, morgen dir! Ret fik man aldrig. Naar det gik saaledes til mellem Købmændene indbyrdes, vil man forstaa, at det ikke betragtedes som nogen Skam at snyde Staten ved Smugleri. Der smugledes da ogsaa snart sagt over alt i Landet, og Smugleriet var sat fuldstændig i System med Mellemmænd, der dan- nede en Næringsklasse for sig selv. I Købmandsgaardene fandtes hemmelige Rum, hvor de ufortoldede Varer kunde gemmes hen for de visiterende Toldbetjente, og det egentlige Lager befandt sig tit i store underjordiske Rum. Et af Hovedstederne for Smughandelen var Kongeaaen, hvor den dreves af organiserede Bander, der til Tider førte ligefremme Kampe med Toldbetjentene. Hvor groft det her gik til, kan sluttes af en Ytring i Viborg Stænderforsamling, at hvad