Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434 G. HORNEMANN VI
Udlandet og især til at bryde det Aag, Hamborg havde lagt paa den
danske Handel, og som havde tynget København saa haardt.
Indtil 1857 er der nærmest Fremgang over hele Linien. Saa naar
den store Handelskrise os og fremkalder en Standsning i Udviklingen,
hvis Følger knap nok kan siges at være overvundne ved Udgangen
af Perioden. Aaret 1857 bringer ogsaa Næringsloven og Ophævelsen
af Øresundstolden, og maa saaledes siges i mere end een Henseende
at sætte Skel.
Allerede i 30erne var der begyndt en Forøgelse af Guldproduk-
tionen ved en mere intensiv Drift af de sibiriske Miner. 1848 opda-
gedes saa Guldlejerne i Australien og tre Aar efter Lejerne i Kalifor-
nien. I Løbet af et kvart Aarhundrede produceredes nu lige saa meget
Guld som tidligere i halvtredje, dog naaedes Højdepunktet i mindre
end ti Aar. Følgerne af denne Forøgelse af det ædle Metals Mængde
viste sig hurtigt i en Prisstigning, der fra 1852 til 1857 beløb sig til
gennemsnitlig 35 %, og Stigningen i Kornets Pris medførte en endnu
større i Landejendommenes, der ved Frederik VII.s Død var omtrent
dobbelt saa meget værd som ved hans Tronbestigelse.
Indførelsen af den glidende Skala i den engelske Korntold 1828
havde vistnok bidraget til, at der kom mere dansk Korn paa det en-
gelske Marked end tidligere, men alligevel var denne Told allerede
ved sin Højde en Hindring for fremmed Korns Forhandling i Eng-
land, og desuden gjorde den af den glidende Skala fremkaldte sta-
dige Usikkerhed med Hensyn til Toldens Størrelse Indførselen af Korn
til en meget risikabel Forretning for Importøren, idet det meget godt
kunde hænde, at Tolden var steget, maaske endda stærkt, fra Ind-
ladningen og til Partiets Ankomst i engelsk Havn, og saa var det Tab
for Sælgeren. Paa den anden Side kunde saa ogsaa et uventet Fald
i Tolden bringe en uformodet stor Gevinst. Under Trykket af en Mis-
vækst og af den stadig mere om sig gribende Harme over, at de uund-
værligste Levnedsmidler ved Tolden paa kunstig Maade fordyredes
for Fattigfolk til Fordel for de rige Godsejere, satte Robert Peel igen-
nem, at fra Udgangen af 1848 skulde Korntolden nedsættes til en lav,
uforanderlig Afgift, der senere helt bortfaldt. Dette, at Priserne steg
og samtidig blev faste, gjorde Kornhandelen med England til en gan-