Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 435 ske anderledes sikker Forretning og gav Mod og Lyst til at gøre For- søg paa i udstrakt Maalestok at skaffe det danske Agerbrug et Mar- ked i England. De syv Aar fra 1850—57 gav i Danmark gennemsnitlig over Mid- delhøst; 1852 og 1854 var endda særlig rige Høstaar, kun 1853 var mindre godt. Samtidig hermed steg Priserne paa Kornet saaledes, at 1851—60 Gennemsnitsprisen paa Rug efter Kapitelstaksten var c. 13 Kr., paa Byg c. 10 Kr. og paa Havre c. 7 Kr., hvilket vil sige, at Priserne paa Korn i disse Aar var 50% højere end 1841—50 og dob- belt saa høje som 1819—40. Et ligefrem udmærket Aar var 1855, da Priserne steg til for Rug c. 19 Kr., for Byg c. 14 Kr., for Havre c. 10 Kr. Det samme Aar saa ogsaa Kornudførselen fra Kongeriget og Her- tugdømmerne stige til 4l/2 Mill. Tdr. Gennemsnitlig var den for Aarene 1852—60 oop 00 Tdr. aarlig, dobbelt saa meget som tyve Aar tid- ligere og tre Gange saa meget som i Begyndelsen af 20erne. Af Heste udførtes der 1852—60 aarlig c. 13,000 Stykker, hvilket Antal under Krimkrigen og den italienske Krig steg til 17,000 Stkr. aarlig og mere; af Hornkvæg c. 63,000 Stkr., af Svin endnu kun 48,000 Stkr. og af Smør c. 75,000 Tdr. aarlig. Paa alle disse Punkter var der betydelig Frem- gang at notere, størst for Svinenes Vedkommende, af hvilke Udfør- selen i de sidste tyve Aar var steget med ikke mindre end 300 %, medens Fremgangen for Hestene og Smørret kun var 30% og for Hornkvæget 50%. Imidlertid maaler disse Tal ikke paa nogen Maade den virke- lige Fremgang, idet de kun tager Hensyn til Kvantiteten og intet mel- der om Kvaliteten. Og i den Retning havde de sidste Aar et overor- dentligt stort Fremskridt at opvise siden den Gang, da dansk Byg og Havre stod nederst blandt Kornvarerne paa Londons Kornbørsers Priskurant under Rubrikken »skiden Sæd«. Nu var der vistnok ogsaa tidligere Fremskridt at spore med Hensyn til vort Korns Beskaffenhed, men f. Eks. det, der endnu i 40erne solgtes til de stadig ikke meget kræsne Normænd, var, som før omtalt, hyppig en ringe Vare. Endelig maa endnu bemærkes, at i disse Aar tiltog Udførselen af Hvede og formalet Sæd stærkere end Udførselen af de billigere Kornsorter. Ogsaa Svinenes og Smørrets Kvalitet forbedredes, men det store og afgørende Fremskridt i denne Retning sker først i den følgende Pe- 28*