Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VI HANDELS- OG SØFARTSFORHOLD I 19. AARH. 441 Allerede i Januar Maaned nedsatte Privatbanken Diskontoen, og i Aarets Løb trak det næste sig igen til Rette inden for den danske Forretningsverden. Men der gik, som det senere skal vises, lang Tid, inden de sidste Dønninger efter Krisen lagde sig. For dansk Forretningsliv fik Krisen den Betydning, at den en- delig og afgørende brød Hamborgs Overvælde over det danske Mar- ked. Det var store Tab, der i Hamborg var lidt ved de danske Forret- ningsforbindelser, men vi var jo heller ikke kommet skadesløst der- fra, og nu klagede man fra bægge Sider over den spildte Mælk. Hamborgerne, der i det hele var tilbøjelige til at give andre Skylden for Krisen og dens Ulykker, paastod, at Tabene skyldtes de danske Kredittagere; fra dansk Side hævdedes med sikkert ikke ringe Ret, at Kreditgiverne i dette Tilfælde havde mindst lige saa megen Skyld. De hamborgske handelsrejsende havde aldrig været kræsne i Valget af Midler, naar det gjaldt at skaffe sig Kunder, men det synes, som om de i Aarene efter Krigen, da den københavnske Konkurrence begyndte at blive følelig, har været endnu mere paagaaende end nogen Sinde tidligere. I talrige Bladartikler gjorde man op med hinanden. En saadan, som en københavnsk handlende fik optaget i »Hamburger Nachrichten«, og som gengaves i »Fredericia Avis« for 11. Marts 1858 har Interesse, fordi den giver et godt Billede af de hamborgske han- delsrejsendes Færd her i Landet. Artiklen hævder, at den foregivne eller ofte virkelig stedfindende Usoliditet hos de danske Manufaktur- handlere var af ægte hamborgsk Oprindelse. De hamborgske handels- rejsende forledte ved Tilbud om Kredit danske handlende til Ind- køb over deres Forbrug og forførte paa samme Maade unge Menne- sker. Derefter fortsættes: Derved opstaar især i Smaabyerne flere Manufakturister, end der kan bestaa, og Enden derpaa bliver Insol- vens, som dog ikke afskrækker Hamborgerne fra at gentage samme Manøvre, thi den danske Forretning er, hvor slet den end til sidst ender, dog fortræffelig skikket til foreløbig at gøre Penge. Hamborgeren trækker nemlig straks ved Varernes Aflevering lange Veksler paa den danske Debitor, som denne vel i Følge Skik og Brug ikke akcepterer, men dog skriftlig anerkender til Indløsning ved Forfaldstid, og danske Bankhuse giver da Forskud paa dette dem til Indkassering overgivne