Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

44o G. HORNEMANN VI opmærksom paa, at Nationalbanken burde træde til og i Overensstem- melsen med Oktroien give Udlaan paa Varer, af hvilke Pakhusene var fulde. Enkelte saadanne Laan skal ogsaa være blevet ydet, og det er muligt, at de har hjulpet den københavnske Handelsstand til at komme over det værste. Det var egentlig heller ikke herfra Faren truede. Det var fra Ham- borg, der syntes at ville rive os med i Faldet, og der var særlig et enkelt Hus H. Pontoppidan & Co., som det gjaldt om for enhver Pris at holde oppe, forbi dets Forbindelser rakte over hele Danmark, fra Na- tionalbanken og Finansministeriet til de unge Provinsbanker og de større Provinskøbmænd, der nød stor Blankokredit hos det. Tietgen har i sine Erindringer med berettiget Selvfølelse givet en malende og dramatisk Skildring af, hvorledes det lykkedes ham, den 28aarige nybagte og uprøvede Privatbankdirektør at holde Huset oven Vande og saaledes løse den Opgave, som de ældre, erfarne Finansmænd var veget tilbage for. Her fik han Ilddaaben, men det blev for Resten ikke den eneste Tjeneste, han ved den Lejlighed kom til at yde sit Land. Den 18. December blev der vedtaget en Lov om »den midlertidige Laanekasse«, der, uden at være bunden til bestemte Regler, skulde yde Bistand til Private og andre, som havde Bistand behov. Til Fyldest- gørelse af sin Opgave fik Kassen anvist 300,000 Pd. Sterl. af Øre- sundsfondens Midler. Men de var anbragt i Sterling Veksler, og det var rede Penge, man havde Brug for. Da Nationalbanken ikke kunde gøre Udvej for Kontanter før i Løbet af nogle Dage, maatte man atter ty til den unge Direktør og hans Bank, og til største Forbavselse for Kassens Bestyrelse tilbød han med kortest mulige Varsel at lægge Pen- gene paa Bordet. Som det ypperlige Hoved han var, havde han ind- set, dels at der ikke saa hurtig vilde blive Brug for alle Pengene, saa at han kunde gøre Regning paa nogen Respit, dels at ikke faa af Pengene snart igen vilde vende tilbage til Privatbankens Kasse, og Udfaldet gav ham mere end Ret. Laanekassen kom aldrig af med mere end Halv- delen af de 300,000 Pd. Sterl. Da Folk saa, at de kunde faa deres Penge, vilde de ikke hæve dem. Tilliden var vendt tilbage, og mange bortgemte Dalere listedes atter frem fra de Chatoller, hvor de mid- lertidig havde forstukket sig, og kom paa ny Omsætningen til gode.