Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

444 G- HORNEMANN VI en Række Aar var gaaet os til Hovedet, havde skabt en Trygheds- følelse, en Tillid til Fremtiden, der lod os overvurdere, hvad vi vir- kelig evnede. Vi glemte, at selv om vi havde arbejdet os godt ud af Uføret, var vi dog endnu ikke noget kapitalstærkt Land. Men saa snart det opdagedes, at vi havde vovet os for langt ud, trak vi Foden til os igen og faldt tilbage paa den tilvante Nøjsomhed og Tarvelighed. Dette ses af, at Forbruget af Varer som Sukker, Te, Kaffe, Vin, Syd- frugter og Silke, der var steget stærkt i de gode Aar, 1858 sank ikke lidt. Kun for en enkelt Luksusvares Vedkommende, Tobakken, var det stadig stigende. Men ogsaa Forbruget af Nyttevarer som Stenkul, raa Metaller, Jærn gik tilbage, hvad der synes at vidne om, at Fore- tagelsesaand og Driftighed havde faaet et Knæk. Hvad der foreligger om Handelens og Søfartens Stilling i de sidste Aar af Frederik VII.s Regering gaar ganske i samme Retning. Ogsaa her viser Tilbage- slaget sig ganske klart, og først ved Periodens Slutning er man saa nogenlunde kommen ind igen i det gamle Spor. Medens Værdien af den samlede Ind- og Udførsel til Kongeriget 1855 havde været c. 118 Mill. Kroner, sank den 1858, efter et ringe Fald de to foregaaende Aar, til c. 89 Mill, og naaede først 1863 op over 1855 med 124 Mill. Kroner. Og det var vel at mærke Indførselen, der sank stærkest. Den gik fra c. 86 Mill. Kr. i 1856 ned til c. 56 Mill. 1858, og var i 1863 med c. 79 Mill, end ikke naaet op paa Højden med 1856. Udførselen sank i Aarene 1856—58, hvor den aarlig var paa omkring 32 Mill., noget fra det særlig gode Aar 1855, hvor den havde været paa 40 Mill., men den rettede sig, med nogle Svingninger, i Aarene efter 1858 hurtigere end Indførselen, og naaede 1863 til det virkelig ret betydelige Tal 45 Mill. Tager man Ud- og Indførselen for det samlede Monarki under eet, bliver Billedet vel et lignende, men det ser dog ud til, at Krisen har været mindre følelig i Hertugdømmerne end i Kongeriget. Ogsaa Skibsfarten fik et Smæk, som det tog Tid at komme over. Medens der 1856 til Kongeriget var indkommet c. 13,400 Skibe med en Bestuvning af 600,000 Tons, og deraf til København c. 3,300 med en Bestuvning af 254,000 Tons, var Tallene 1862 endnu kun hen- holdsvis 12,000 med 544,000 Tons og 2,200 med 241,000 Tons. Ser man paa hele Tidsrummet under eet, er det iøjnefaldende, at der mel-