Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

460 7?. HAMMER VII forskellige Krige i denne Periode udrustedes af de krigsførende Magter og som var meget nærgaaende ogsaa imod neutrale Skibe. Naar Krigen var endt, havde adskillige af Kaperne gjort saa gode Forretninger og fundet saa stort Behag i dette Haandværk, at de optraadte som Sø- røvere. Landevejene var dengang Verden over i en maadelig Forfatning, og Samfærdsel, selv over en nok saa lille Landstrækning, var tung og besvær- lig. Erkendelsen af Havets store Betydning for Danmark—Norge var i fuldt Maal gaaet op baade for Frederik II.s geniale Statsmand, Peder Oxe og for den Konge, vi fremfor alle kalder Søkongen. Christian IV satte som bekendt al sin Kraft ind paa at udvikle vor Flaade og skaffe gunstige Forhold for Danmarks Handel og Søfart. Resultatet udeblev heller ikke, og hvor utroligt det end lyder for Nutiden, er det dog en Kendsgerning, at Danmark en Tid havde Herredømmet paa Havet i hele Nordeuropa. Det var lykkedes Peder Oxe at faa Sundtolden omlagt og i sin nye Form anerkendt af alle Nationer. Danske Orlogsskibe ansaas for berettigede til at undersøge, om Skibe, som de mødte i Søen, var »ær- lige Handelsmænd« eller Fribyttere. Alle Skibe fandt sig i at stryge Top- sejlet for danske Orlogsmænd, og alle fandt sig i, at Sejlads Nord om Norge til Skt. Nicholas (Arkangel), af den danske Regering opfattedes som en Omgaaen af Øresundsfarten, hvorfor den i gunstigste Tilfælde forlangte, at saadanne Skibe skulde betale Told som i Øresund. Disse Fordele medførte ogsaa Forpligtelser, og blandt disse var den, saa vidt muligt at holde Farvandene fri for Fribyttere, den vanskeligste. At rense særlig de nordlige Farvande for disse var umuligt; men den danske Regering udsendte dog aarligt Krigsskibe med dette Formaal for Øje, og adskillige Kampe udkæmpedes mellem disse og Fribytterne, skønt Christian IV klagede over, at Kaptajnerne paa de udsendte Skibe ofte viste sig fejge og helst undgik Sammenstød. Udsendelsen af Krigs- skibe bidrog dog i høj Grad til at hæve den danske Sømagt, saavel direkte i det almindelige Omdømme, som indirekte ved den gode Uddannelse Besætningerne herved fik. Landets Evne og Adkomst til at optræde som Herrer paa Havet voksede herved, selv om det ikke kunde hindres, at danske Handelsskibe blev anholdt og opbragt, endog af venskabelige Nationers Orlogsfartøjer; navnlig havde Biskayerne for Skik at tvinge