Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
464 /?. HAMMER VII
Øer blev under Christian V lyksaliggjort med Skibsladninger af Straffe-
fanger fra Danmark og Norge, og paa samme Maade blev senere Fin-
marken benyttet som Straffekoloni for visse mandlige og kvindelige For-
brydere, der var dømt til Slaveri. De blev hensat til Arbejde i Fisker-
lejerne og skaffede selvfølgelig Kompagniet mange Ærgrelser og Van-
skeligheder. Kompagniet gjorde opmærksom paa, hvor uheldig denne
Slavekoloni virkede paa de indfødte i Fiskerlejerne, og at Folk, der
havde begaaet grove Misgerninger ikke duede til det Arbejde, der kræ-
vedes, men at deres Ondskab kom til at gaa ud over andre, og at Resul-
tatet kun blev, at man blev tvunget til at underholde en hel Hob unyt-
tige Folk. Den eneste Indrømmelse, der blev gjort, var at Kongen lo-
vede at iagttage, at ej for mange Delinkventer blev afsendt til Fisker-
lejerne i Finmarken.
I henved fire Aar blev den finmarkske Handel drevet af Staten, men
i 1763 overgik den til det kgl. oktroierede Almindelige Handelskompagni.
Dette Kompagni var allerede dannet i 1746 med Brask og Bram og
under store Forventninger om en glimrende Fremtid. Efter at Rege-
ringen dette Aar havde sluttet en Freds- og Venskabstraktat med Sø-
røverstaten Algier, ventede man store Resultater af Handelen paa
Middelhavet og Levanten. Planen var at forsyne fremmede med andre
fremmedes Varer, samt at faa alle de i Danmark fornødne Varer
fra første Haand. Kompagniet, hedder det, skulde indrettes til at
navigere fra København og omliggende Lande til Stederne paa Ve-
sterleden, Middelhavet og Levanten, hvorhos det med Tiden skulde
overtage Hvalfangsten, oprette Kontorer og Faktorier i Nordlandene og
have Forraad og Oplag af alle mulige Varer i København. Kompagniet
fik store Friheder og Begunstigelser, og det havde en glimrende Start.
Aktiekapitalen var paa 500.000 Rdl. fordelt paa 1000 Aktier, Teg-
ningen gik strygende og Folk priste sig lykkelige ved at have faaet en
Aktie; men Resultatet var sørgeligt, — man fik i nogle og tyve Aar
aldrig en Skilling i Udbytte, endskønt Kompagniet stadig udvidedes.
I 1750 overtog det den grønlandske Handel, i 1763 som nævnt den
islandsk-finmarkske Handel, men intet hjalp. Det førte en hensygnende
Tilværelse og blev ophævet i 1774.
Aarsagerne til dette uheldige Udfald var forskellige. Der sagdes, at