VII SEJLADS OG HANDEL PAA ISLAND 465
Kompagniets Handel blev slet eller uredeligt administreret; der indtraf
forskellige Søulykker og det fjendtlige Forhold til Spanien, der i 1753
førte til et diplomatisk Brud, viste sig meget uheldigt for Kompagniets
Trivsel. Sygdom blandt Faarene paa Island og mislykket Fiskeri ved
Finmarkens Kyster opslugte en Del af Selskabets Midler, og en stor Del
af disse tabtes ved Hvalfangst. I 1774 indløste Staten Kompagniets Ak-
tier for 300 Rdl. pr. Stk. og den islandske, grønlandske og finmarkske
Handel blev atter kongelig under »Direktionen for de forenede kongelig
Grønlandske, Islandske, Finmarkske og Færøske Handeler«. Det var ikke
med sin gode Villie, at Staten overtog disse Forretninger; den indbød
til Dannelsen af et Interessentskab, men da ingen tegnede sig, maatte
den selv beholde det hele og tage de store Tab, der fulgte med.
Under Direktionen udrustedes i denne Periode et stort Antal Skibe
til Hvalfangst saa vel i Nordhavet som i Davisstrædet, men til trods for
at store Kapitaler blev sat ind paa at fremme dette Erhverv, gik Foreta-
gendet fuldstændig i Stykker, som detailleret beskrevet under Afsnittet
Hvalfangst.
Efterhaanden som Aarene gik, blev Underskuddet større og større,
saa Finanskassen stadig maatte yde store Tilskud; man blev til sidst ked
af det hele og frigjorde Staten saa vidt dette var muligt. Handelen paa
Island blev frigivet for alle danske Undersaatter fra Begyndelsen af
z78? (se Island) og fra 1. Juni 1789 fik alle, baade kongelige Undersaat-
ter og fremmede, Lov til at handle paa Finmarken.
Fra Islands Bebyggelse og langt ind i Middelalderen var Sejlad-
sen paa Island ret livlig og besørgedes af Islænderne med deres
egne Skibe. Det berettes endog, at der et Aar var 300 Islændere i Ni-
daros paa een Gang, for at hente deres Fornødenheder; de var altsaa selv
Indehavere af den udenlandske Handel, medens dog en Del norske Køb-
mænd jævnlig søgte derop. Efterhaanden blev de islandske Skibe færre
Danmarks Søfart og Søhandel.
30