Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

466 7?. HAMMER VII og færre. Islænderne gik lidt efter lidt ud af Spillet som Søfarere og da de i Aarene 1262—64 sluttede en særlig Overenskomst med den norske Konge Hakon den Gamle, blev det i denne fastsat, at seks norske Handelsskibe skulde besejle Landet med de nødvendige Handelsvarer, en Bestemmelse som tydelig peger paa Tilbagegang i Islændernes egen Skibsfart. Efter det 13. Aarhundrede begyndte ogsaa Englænderne og Hanse- stæderne at tcige Del 1 Sejladsen paa Island. Forholdet imellem disse fremmede og Islænderne var ikke godt, og gentagne Gange kom det til Spektakler og blodige Overfald. I 1547 blev Københavns Borgmesters og Raad, som det hedder, »for- lenet med Island og Vespenø (Vestmanøerne) med disse Landes Ind- tægter, Told og al Kongens og Kronens Rente og Rettighed paa ti Aar for en aarlig Afgift, imod at de skulde lade Landet besejle fra Køben- havn, og sende en god forfaren Mand direkte dertil, som skulde blive ' der og føre Tilsyn med, at der »vederfores Indbyggerne Ret efter Nor- ges Lov.« Det var en stor Begunstigelse, Københavns Magistrat her havde faaet, idet dens Foged styrede Island med samme Myndighed som en kongelig Lensmand. Men indre Uroligheder paa Island, foraarsaget ved religiøse Stridigheder i Anledning af Reformationens Indførelse, for- voldte Magistraten store Vanskeligheder, ligesom hamborgske og lybske Købmænd viste Fogeden aabenbar Trods. Kong Christian III lod. nu udruste en Flaadc pan fem Krigsskibe, af hvilke København stillede det ene; men da Flaaden i 1551 naaede derop, var Vanskelighederne blevet løst, idet Hovedpersonerne var bleven dræbt under de lovløse Tilstande, som herskede paa Øen. Christian III blev hyldet og Reformationen indført, men Begivenhederne havde til Følge, at det københavnske Regimente paa Island ophørte. Kongen sendte en Lensmand Poul Hvitfeld derop, men Magistraten beholdt sine Handels- friheder og fik, som en Slags Erstatning for det tabte, Vespenø med al Told og anden kongelig Rettighed imod en Afgift af 200 Rdl. aarlig. I 1557* da de ti Aar var omme, ophørte Magistratens Eneret til Handel paa Is- land, men flere af Københavns Borgere fik i Stedet Privilegium paa at be- sejle een eller flere Havne. Den væsentligste Handel paa Island blev dog