VII
SEJLADS OG HANDEL PAA ISLAND
467
drevet af fremmede Købmænd, særlig Hamborgere, Lybækkere, Bre-
mere og Hollændere, der havde forpligtet sig til at forsyne Landets Ind-
byggere med Fornødenheder og herved opnaaede ikke ringe Fordel.
I Begyndelsen af det 17. Aarhundrede begyndte de større Handels-
kompagnier at florere, i henved to Aarhundreder var det dem, der be-
herskede Søhandelen fra Danmark. Det første større Kompagni var det
islandske Handelskompagni, der stiftedes d. 20. April 1602 og indførte
Monopolet paa Island. Af Finnur Jonsson (De danske Atlanterhavsøer
S. 9) bliver denne Begi-
venhed betegnet som en
af de største Ulykker, der
har ramt Island, værre
end Uaar, Polaris, Vul-
kanudbrud o. s. v., idet
Islands egentlige Lidel-
seshistorie først begynder
hermed.
De mindre danske
Interessentskaber, som i
de senere Aar havde be-
sørget Sejladsen paa Is-
212. Seydisfjord.
land, blev sammensmeltet til oven nævnte Kompagni, der fik tolv
Aars Eneret til Handel paa Island, imod en aarlig Afgift til Kon-
gen. Kompagniet havde sit Sæde i København, Malmø og Helsingør,
og de islandske Havne fordeltes mellem disse saaledes, at den først
nævnte By havde seks, de to andre hver syv. Kompagniet skulde forsyne
Øen med alle nødvendige Varer og fik mange Forskrifter om dets
Forhold over for Indbyggerne. Kongen forbød det saaledes at indføre
tysk 01. Der maatte alene indføres dansk 01, saa vel »godt, velbrygget og
velsmagende« som »gement 01«. Det maatte ikke lade sine Købesvende
overvintre i Hobetal, men kun en, højst to i hver Havn o. s. v.
Da de tolv Aar var forløbne, blev Privilegiet fornyet paa elleve Aar, dog
saaledes, at København fik elleve Havne, Malmø to og Helsingør otte.
Senere udvidedes Privilegiet til ogsaa at omfatte Færøerne og Vespenø. I
1631 fik Kompagniet Ret til at drive Hvalfangst og Kaperi i de nordlige
3°: