214. Reykjavik, set fra Land.
lænderne bød gunstigere Vilkaar. De danske Skibe gik i Reglen ikke fra
København før sent hen i April Maaned, medens over halvhundrede
hollandske Hukkerter og Galioter tidlig om Foraaret mødte paa Pletten
og opkøbte den bedste Stokfisk, saa de danske Handlende maatte nøjes
med det, de andre havde vraget. Der klagedes fra Island over, at Kom-
pagniet misbrugte sit Monopol og leverede slette Varer. For at be-
skytte Handelen og Fiskeriet, sendte den danske Regering i 1740 en Fre-
gat til Island og Færøerne, som hjembragte seks hollandske Fiskehuk-
kerter, der var konfiskeret af Retten paa Island og solgtes i Køben-
havn. En Kadet og fem
Matroser, som havde be-
sat en syvende Hukkert,
blev overmandet af de
om Bord værende Hol-
lændere og ført til Am-
sterdam, hvor man holdt
dem i Fængsel. I Køben-
havn tog man Repressa-
lier ved at fængsle de
dertil bragte Hollændere,
og udvirkede paa den Maade, at alle blev sat paa fri Fod.
I de nærmest følgende Aar blev Forholdene om muligt værre, idet
Kompagniet til Side satte alle Hensyn til Islændernes Tarv. Inden for
Kompagniet selv havde Forholdene udviklet sig saaledes, at dette var
gaaet over paa de københavnske Hørkræmmeres Hænder, hvis Lavs-
bestemmelser udelukkede alle andre Købmænd. De gamle islandske
Købmænd blev uden videre sat ud af Handelen, naar de ikke havde tjent
som Drenge og Svende i Hørkræmmerlavet. I en Erklæring forfattet
af Generalprokurør Stampe i 1756 om Hørkræmmernes Forsyndelser
imod Indbyggerne paa Island, som jo ikke maatte handle med andre end
Kompagniet, staar: »Dette (Kompagniet) havde nemlig i de fiskeløse
og for Islænderne særdeles haarde Aaringer ikke forsynet Landet med
et tilstrækkeligt Antal Mel og Kornvarer, men derimod med Brænde-
vin, Tobak og Kramvarer til Overflod; det havde bortført al den Tør-
fisk, det kunde bekomme, saaledes at Indbyggerne led Nød, det havde