VII SEJLADS OG HANDEL PAA ISLAND 471
uden videre undladt at besejle nogle af Havnene, solgt bedærvede
Varer for gode og brugt urigtig Maal og Vægt.« Til sidst blev Kla-
gerne saa talrige og overvældende og Kompagniets Underbalance
saa stor, at Staten i 1759 maatte overtage Handelen og, ligesom den
færøske, drive den for kongelig Regning under Overopsyn af den
energiske og dygtige Købmand Niels Ryberg. Denne Ordning varede
215. Vestmann-Øerne.
kun i fire Aar, thi fra den 15. August 1763 blev Monopolet paa den is-
landsk-finmarksk-grønlandske Handel givet til det i 1746 dannede
»almindelige Handelskompagni« imod en aarlig Forpagtningsafgift af 7000
Rdl. til Kongens Kasse. Kompagniets Ophævelse i 1774 er omtalt for-
an (S. 465).
Den danske Handels-Søfart tog i øvrigt betydeligt til i Tresserne af
dette Aarhundrede. Den vestindiske Handels Frigivelse, Udvidelse af
Handelen i Østersøen og den store Søkrig mellem Frankrig og England
fremmede Fragtfarten i høj Grad, men Krigen bragte paa den anden
Side store Vanskeligheder, idet den gav de krigsførende Magters Ka-
pere frit Spil. De neutrale Skibe respekteredes lige saa lidt som de