Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

472 7?. HAMMER VII fjendtlige. Navnlig var de engelske Kapere meget hensynsløse og op- bragte mange danske Skibe. Reklamationer hos Regeringen i London var frugtesløse, saa man maatte lade Handelsskibene konvoiere af Krigsskibe. Det i 1756 afsluttede bevæbnede Neutralitetsforbund mel- lem Danmark og Sverige fik paa Grund af indbyrdes Uenighed og mod- stridende Interesser ikke den tilsigtede Betydning. I 1780 afsluttedes derimod Forbund med Sverige og Rusland om gensidig Beskyttelse »væbnet Neutralitet«, ved hvilken de re- spektive Lande forpligtede sig til at lade Handelsskibene konvoiere af Orlogsskibe, som med Magt skulde modsætte sig det hensynsløse Kaperi og hævde Grundsætningen: »frit Skib gør fri Ladning«. Efter det almindelige Handelskompagnis Undergang i 1774 maatte Staten igen, om end nødtvungent, overtage de forskellige Handeler paa Nordhavet. De sluttedes sammen under een Direktion for de forenede kongelige grønlandske, islandske, finmarkske og færøske Handeler, der for- uden den anden Virksomhed drev Hvalfangst i Nordhavet og Davis- strædet for kongelig Regning. Under Afsnittet Hvalfangst er der gjort Rede for dette fuldstændig mislykkede Foretagende, som bragte Staten saa store Tab, at man til sidst maatte opgive det Hele. Fra Begyndelsen af 1787 blev Handelen paa Island givet fri for alle Kongens Under- saatter, og de kongelige Handelssteder paa Island bortsolgtes efter- haanden, væsentlig til københavnske Handelshuse. Adskillige køben- havnske Købmænd og Skibe fra Norge og Hertugdømmerne optog Han- delen og fik en Række Begunstigelser. I den kgl. Handels Tid havde Indførselen fra Island haft en Værdi af c. 200,000 Rdl. aarlig, hvoraf over Halvdelen kom paa Fisk, og derefter de største Beløb paa Strøm- per og Vanter. Efter 1787 blev Omsætningen noget lignende, men medens Staten havde tabt, tjente Købmændene. Islænderne var der- imod i høj Grad utilfredse med Byttet. I 1796 indkom der Klager, underskrevet rundt om paa Øen, saa vel af Embedsmænd som andre Indbyggere. Man beklagede sig over, at Købmændene betalte for lidt for Islændernes Varer og tog for meget for deres egne; de sørgede ikke for at Øen forsynedes med det nødvendige, og de forurettede Indbyggerne ved forkert Maal og Vægt. De ønskede at faa fri Handel ogsaa for frem- mede og Understøttelse for Islænderne til selv at sætte Handelsfore-