Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

478 7?. HAMMER VII rin fratraadte Handelen i 1750 og døde fire Aar efter som en forgældet og fattig Mand. Monopolhandel og Mission gik i 1750 over til »det almindelige Han- delskompagni« (se Pag. 471) med det samme aarlige Tilskud af 5000 Rdl. fra Kongens Kasse, der dog fra 1756 forøgedes til 7000 Rdl. Men hver- ken Handelen eller den i Forbindelse dermed drevne Hvalfangst be- talte sig, og ved Kompagniets Opløsning i 1774 blev det opgjort, at den grønlandske Handel medførte et aarligt Tab af over 107.000 Rdl. Han- delen blev derefter igen kongelig Monopolhandel, hvad den har været siden den Tid, om end under forskellige Direktioner, først sammen med den islandske, finmarkske og færøske Handel, og, efterhaanden som de to første udskiltes, under samme Direktion som den færøske. I 1775 var Løsenet Hval- og Robbefangst. Englænderne og Hollæn- derne havde tjent store Summer paa denne Fangst, det samme maatte kunne ske i Danmark. Man ansaa Robbefangst og Grønlandshandel som- det eneste og sikreste Middel til at drage Nytte af Havets Skatte, og Staten besluttede derfor at udruste Hvalfangerskibe og drive Hval- og Robbefangst i det Store. Foretagendet blev sat i Forbindelse med den grønlandske Handel; store Magasiner og Trankogerier blev an- lagt i København, en Mængde store og smaa Skibe, de saakaldte »Hæk- baade« blev bygget og i Aarene 1776—1782 udsendtes ikke mindre end 123 Skibe, der fangede 204 Hvaler. Skønt dette Udbytte var yderst ringe og Tabet stort, vedblev man at fastholde Planen, overbevist om, at Fangsten dog til syvende og sidst vilde give Overskud. Det bevir- kede, at Tusinder af Hænder blev sat i Bevægelse, men Udbyttet ude- blev. For at opnaa en gunstig Ordning af Handel og Mission paa Grønland, blev der ført lange og indviklede Forhandlinger. Tabene i 80erne var meget store, navnlig paa den med de kgl. Skibe drevne Hval- og Robbe- fangst. Denne blev derfor opgivet i 1789, og Skibene blev solgt. At op- give Handelen paa Grønland nu vilde være at prisgive Grønlænderne; man frygtede for at overlade Handelen til private, da disse sandsynlig- vis vilde udnytte de paa et meget primitivt Standpunkt staaende Ind- byggere og derved ødelægge Kolonierne. Man besluttede derfor i 1790 at prøve følgende Ordning i ti Aar. Handelen skulde vedblive at være