Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

480 7?. HAMMER VII kende for at gavne det lille eskimoiske Samfund, som paa Grund af det arktiske Klimas Strenghed saa godt som udelukkende er henvist til at leve sit Liv paa eskimoisk Vis, ved Jagt og Fiskeri fra de grønlandske Ka- jakker, og tillige for at skærme dem mod de med Verdenskulturen føl- gende epidemiske Sygdomme, der, som Erfaringen har vist, bortriver en stor Del af Befolkningen, saafremt de faar Indpas deroppe. Devisen for den kgl. grønlandske Handel har derfor været »Grøn- land for Grønlænderne«, og ved Fastsættelsen af administrative Bestem- melser har man sat Grønlændernes Vel i første Række og Hensynet til Handelens Udbytte i anden Række. Sejladsen paa Grønland frembyder og har altid frembudt store Vanskeligheder, foraarsaget ved de umaadelige Ismasser, som hyppigt blokerer en stor Del af Grønlands Kyster. Langs Østkysten findes det naturlige Afløb for al den Is, der er dannet i det store Polarhav (Stor- isen). Den gaar som en ustandselig Strøm ned langs Østkysten og hindrer dennes Besejling, runder Kap Farvel og søger derefter op i Davisstrædet i større eller mindre Masser og i større eller mindre Afstand fra Land, idet den undertiden om Foraaret kan naa helt op til Kolonien Godthaab paa 64° n. Br. Den i Davisstrædet Nord fra kom- mende Is (Vestisen), søger ned langs Nordgrønlands Vestkyst og kan blokere de herværende Havne til langt ind i Juni Maaned. Hertil kom- mer de mægtige Isfjælde, som ved Sommerens Nærmelse skyder ud fra Vestgrønlands storslaaede Isfjorde, og som til enhver Tid af Aaret kan findes hvor som helst i Davisstrædet, og som smaa klippefulde Smaaøer driver Syd paa med Havstrømmene. Ofte baner de sig Vej op imod Vin- den, idet af og til store Stykker Is losner sig og falder ned fra Siderne (»Kalver«, som det kaldes) og bevirker, at Isfjældet vælter omkuld og foraarsager en voldsom Bølgebevægelse og et Oprør i Vandet, som kan være skæbnesvangert for Skibe, der tilfældigvis findes i Nærheden. Hertil kommer, at man i Davisstrædet hyppigt overfaldes af Taage og usigtbart Vejr, som gør det vanskeligt for Skibsførerne at holde sig i Af- stand fra de omkring drivende Isfjælde og Ismasser. For saa meget som muligt at undgaa de Syd for Kap Farvel liggende Storismasser, maa Skibe derfor gaa 25 til 30 danske Mil uden om dette Forbjærg, før de søge op i Strædet, men altid maa de være forberedt paa at komme ind i Isen