VII
SEJLADS OG HANDEL PAA FÆRØERNE
483
allerede Aaret efter dets Ikrafttræden blev hævet, og at Besejlingen af
Færøerne blev givet ham som Privilegium i Forening med nogle Med-
redere i Bergen. Til Besejlingsretten var knyttet Oppebørselen af Kro-
nens Indtægter. Desuden fik han Ret til at udruste et Skib paa orlogs-
vis og angribe de Sørøvere, som han mødte, men han maatte ikke over-
falde »den søfarende Mand, som var paa sin retfærdige Rejse«. For at
støtte Kongens Forordning om Afgifter af Skibe, der Nord om Norge
gik til det Hvide Hav, fik han endvidere Tilladelse til i aaben Sø frit at
angribe enhver Hollænder, som agtede sig til Rusland Nord om Norge,
at erobre Skibet og føre det til Ber-
gen, idet Halvparten af Udbyttet
skulde være Kongens og Halv-
parten Mogens Hejnesøns. Med
disse Privilegier var Mogens Hej-
nesøn i Virkeligheden udnævnt til
kongelig eneberettiget Sørøver i
Nordhavet, og han forstod at ud-
nytte denne privilegerede Stilling.
Han var uden Tvivl en dristig og
dygtig Sømand, der som de gamle
Vikinger tumlede om paa Havet i
. 221. En Otteaaring fra Vestmanhavn.
bestandig Kamp, altid rede til
at vove en Dyst, medens han overlod Handelen paa Færøerne til
sine Medredere i Bergen.
Det varede ikke længe, inden Rygterne om hans Færd kom Kongen
for Øre; men med en utrolig Dristighed talte han sin Sag og fik atter
Kongens Naade ved et Løfte om at genfinde Grønland ved egne Midler.
Generhvervelsen af Grønland havde længe været Kong Frederik II.s
kæreste Tanke. Flere Gange havde han søgt at sende Ekspeditioner
derop, men hver Gang var de mislykkedes, og Mogens Hejnesøn vidste
nok, hvad han gjorde, da han fremsatte dette Tilbud. I 1581 fik han en
Ekspedition udrustet, dog kun ved at udpine den færøske Befolkning paa
det skændigste. Selve Ekspeditionen er uden Tvivl bleven ledet med
den Mogens Hejnesøn særegne Iver, og det lykkedes ham ogsaa at faa
Grønlands Jøkler i Sigte. Da Isen imidlertid hindrede ham i at naa ind
31