Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
484 7?. HAMMER VII til Kysten, gik han længere imod Nordøst i den Tro, at Østerbygden maatte ligge her, men her mødte han Vanskeligheder baade af Is og Storm og maatte til sidst opgive Forsøget. For at bevare Retten til Sejlads paa Færøerne maatte Mogens Hejne- søn fra 1581 gaa i Kompagni med en Købmand i Hamborg og en Borger i København, idet de tilsammen fik Privilegium paa fem Aar. Forskellige alvorlige Retssager trak sammen om Mogens Hejnesøns Hoved, og allerede i 1583 blev den kongelige Tilladelse til at besejle Færøerne taget fra ham. Fra 1585—1587 optræder han som Kaperkaptajn i hol- landsk Tjeneste, hvor han paa sørøvervis bemægtigede sig flere engelske Skibe, skønt der ikke var Krig imellem Holland og England. I 1587 vendte han tilbage til Danmark, men Aaret efter døde hans Beskytter Kong Frederik IL Han selv blev, ved hans gamle Modstander, Chri- stopher Valkendorfs Indgriben, fængslet i København for Sørøveri og i Januar 1589 dømt til Døden og halshugget paa Københavns Slotsplads. Saa stor Indflydelse havde dog Mogens Hejnesøns Venner, at de Aaret efter skaffede ham Æresoprejsning, idet hans Lig blev opgravet og hæ- derlig jordet i den til Ørslev Kloster hørende Kirke; Valkendorf derimod maatte trække sig tilbage fra sine Embeder. Mogens Hejnesøn lever endnu den Dag i Dag paa Færøerne i sine Landsmænds Hjerter. Hans Fejl er glemt, hans Dyder mindes, og om ham fortælles og synges der i de lange Vinteraftener, naar gamle og unge samles, og mangen Færing hidleder endnu sin Herkomst fra ham, der af mange betragtes som Øernes ypperste Mand siden Sagaernes Dage. I Slutningen af det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarhundrede var Handelen paa Færøerne i Hænderne paa forskellige Rederier bestaaende af københavnske, bergenske og hamborgske Borgere, idet de dog for- trinsvis besejledes fra Bergen. I 1620 blev Handelen paa Færøerne henlagt under det islandske Kompagni, som ophævedes 1662, (se S. 468), hvorefter Handelen paa Færøerne paa ny udskiltes og som Monopol blev givet til Rentemester Christoffer Gabel og senere overdraget til hans Søn Frederik Gabel. Disse Mænd havde tillige Øerne i Forlening, saa at de kontrollerede sig selv, hvad der naturligvis gav Anledning til mange Klager. I 1680 blev Handelen paa Færøerne igen lagt ind under det islandske