Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

498 C. BASTRUP VII Danmark, og den blev bestykket med Kanoner, som Portugiserne fiskede op fra det i 1621 strandede danske Skib »Christian«. Senere kaldte Kej- seren Hollænderne til Hjælp, og de hjalp ham saa grundigt, at de fra 1637 til 1656 helt fortrængte Portugiserne og selv satte sig fast paa næ- sten hele Kysten og beholdt den. Tranquebar selv var kun en Landsby med et meget ringe Omraade, der ikke frembragte noget; det var Fæstningen Dansborg, som gav den Betydning. Her kunde de Varer oplagres i Sikkerhed, som bragtes ind fra de forskellige ostindiske Pladser, indtil de kunde sendes hjem til Danmark. Fra Tanjour fik man ogsaa adskilligt, navnlig Bomuldstøj, der tilvirkedes i selve Landet, og Peber som Naiken skaffede fra Cot- schin paa Vestkysten. Naiken døde i 1626, og 119 af hans Hustruer blev brændt sammen med Liget; han efterfulgtes paa Tronen af sin Søn, Rambadra, der stillede sig meget velvillig over for de Danske og endog kort efter sin Tronbestigelse aflagde et Besøg i Tranquebar med et Følge paa 100 Mand for at bese Dansborg. Dansborg beskrives i 1623 af Bøsseskytten Jon Olafsson som muret og herligt udrustet med en Rundel paa hvert Hjørne. Midt paa Møn- stringspladsen stod en Kirke, og langs Indersiden af Voldene fandtes Beboelseshuse for Embedsmændene og Besætningen og desuden Pak- huse. Den var bestykket med 80—90 Kanoner gpundige og 4/2 pun- dige. Denne Fæstning viste sig ved adskillige Lejligheder yderst nyt- tig for de Danske. Crappé beklagede sig stadig over, at de Skibe, der kom ud fra Dan- mark, var for smaa og daarlige; Grunden hertil var Pengemangelen hjemme. Allerede i 1627 sendte Kompagniet en Skrivelse til Kongen, Den store Lighed mellem danske og engelske Orlogsmænd paa denne Tid (se Bill. S. 495) hidrører fra, at Christian IV havde taget en Del skotske Skibsbyggere i sin Tjeneste. Det er navnlig David Balfour, Daniel Sinclair og James Rubbins, der har bygget den Række Orlogsmænd, som gjorde Dan- marks Sømagt berømt, og af hvilke enkelte vakte en saadan Opsigt under Christian IV.s Besøg i England 1606, at Folk kom rejsende langvejs fra til Themsen for at se dem. Paa »Norske Løve«, som en gunstig Skæbne har bevaret for Eftertiden i Jacob Jensen Nordmands skønne Elfenbensmodel paa Rosenborg, er Spejlet i Modsætning til ældre Skibe med Omgang eller Galleri under Gillingen (se f. Eks. S. 495) glat. Overløbet, Forbindelsen mellem Skanse og Bak, er endnu gennembrudt Røstværk, og Mærsene runde i Modsætning til det paa Agterkant afskaarne Mærs, som kom i Brug i det 18. Aarhundrede. Modellen er, paa Grund af Tandens Form, for narrow-beamed, for smal i Forhold til Længden.