Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VII SEJLADSEN PAA DE OSTINDISKE KOLONIER 507 Kaptajnen vilde have den forsømmelige Rorgænger hængt, men da han var Hollænder og Købmændenes Landsmand, slap han med Tamp. Ved »Caput de Bona Sperantia« opdagede de tre store Skibe og blev meget bange for, at det skulde være Franskmænd, »men mellem Fransk- mændene og os var der Fjendskab paa den Tid, jeg kan dog ikke huske, af hvilken Grund vor og deres Konge var uenige«. Det viste sig dog heldigvis at være Englændere, nærmet paa Kaptajnen paa »Christianshavn«, fordi han ikke vilde stryge Flaget, blev de dog snart gode Venner og drak med hinanden til langt ud paa Natten. » Christianshavn « fyldte Vand ved Kap, men fik intet fersk Kød, da Kafferne var temmelig fjendtligsindede; derimod var de indfødte paa Madagaskar og de majottiske Øer meget venlige og skaf- fede Skibet en Overflod af Køer, Høns og de dejligste Frugter; Jon Olafsson fik 13 Kurve Frugt, men da de efter tre Dages Forløb blev fordær- vede, maatte han med Taarer i Øjnene kaste dem over Bord, idet han ønskede, at de alle Han fortæller, at Indiefarerne ved Sokotra ofte møder smaa ægyp- tiske og arabiske Skibe, som de konfiskerer, og en Del af Mandskaberne, der er Sørøvere og Mordere, bliver aflivede; Indiefarerne gør ofte der stort Bytte, men »Christianshavn« var ikke saa heldig. Da Skibet velbeholdent kom til Tranquebar, skulde Jon Olafsson sammen med flere andre af Mandskabet afløse nogle af Fortet Dans- borgs Besætning, for at disse kunde komme hjem; de blev der et Par og skønt deres Chef først var meget for- 237. Terrin af kinesisk Porcelæn, hjembragt 1621 af Ove Giedde. Rosenborg. Paa en rund sølvforgyldt Plade, der dækker det meste af Laaget, med dettes Knop som Midtpunkt, læses følgende: »Anno 1621: Da Kong CHRISTIAN Den fierde Ved Ofve Gede Til Tommerup Lod Trangebar i Indien Til Dannis- borg Danne Da Sametid af Porcelien Blef Smeltet denne Kanne. Som nu er komen i god Beholt udi Pr. S. H. vold 1723 Da denne Blef foræred af Carrier Herr Wilhelm Carl Wind«. Terrinen har altsaa faaet sit forgyldte Sølvbeslag i 1723, da den blev foræret Prinsesse Sophie Hedvig af Kmh. W. C. Vind. i et Nu maatte forsvinde op til Island.