522
C. BASTR UP
VII
var der et ret betydeligt Antal Embedsmænd, Betjente og Soldater.
Men der var ikke rigtig Liv i Handelen, skønt der kom adskillige
Skibe ud fra Danmark, og flere mindre Skibe holdtes i regelmæssig mel-
lem-indisk Fart. Overhovederne manglede Energi og tænkte mest paa at
berige sig selv. Fra 1699—1709 var Kompagniets Gevinst endnu
189,665 Rdlr., men efter den Tid gik det helt ned ad Bakke, og Grun-
den hertil var, foruden den daarlige Ledelse derude, uheldige Forhold
i Danmark, hvor den store nordiske Krig og Pesten lagde Hindringer
i Vejen for Udrust-
249. Kongensgade i Trankebar med Jerusalems Kirken til venstre og
Missionens Seniorat til højre. Fra Kay Larsen: De dansk-ostindiske
Koloniers Historie.
ning af Skibe; hertil
kom, at flere af Kom-
pagniets bedste Skibe
forliste.
Værst gik det i Dan-
nemarksnagore, hvor
der dog i 1711 efter
forskellige ganske
uduelige Overhove-
der var kommet en
energisk og dygtig
Mand, Attrup, til
Roret. Forbindelsen
mellem Logen og Tranquebar ophørte efterhaanden, Attrup maatte
laane Penge hos de indfødte, og da han ikke i rette Tid kunde betale
dem tilbage, brugte Bengalerne Magt. Logens Landdistrikt blev plyn-
dret, og Logen selv, der var befæstet og bestykket med 22 Kanoner,
blev i 1714 indesluttet fra Landsiden.
Attrup fattede da en dristig Beslutning; han lod alle Logens Værdi-
sager bringe ned i Fartøjer paa Floden, og en Nat, da et stort bengalsk
Skib kom sejlende ned ad denne, roede han med alle sine Folk ud til det
og erobrede det, bragte alle Værdisagerne om Bord og sejlede til Tran-
quebar. Skibet, »Fattiromany«, med Ladning var meget værdifuldt; det
blev omdøbt til »Frederikshaab« og sejlede indtil 1721 mellem Indien og
Danmark.
Dagen efter tog Bengalerne Logen i Besiddelse, men de har aaben-