VII SEJLADSEN PAA DE OSTINDISKE KOLONIER 521
var paa den Tid Slaver, som især udførtes til Atschin paa Sumatra;
i 1796 afgik saaledes paa en Dag to Skibe med ikke mindre end ca.
1800 Slaver. Ialt havde Kompagniet i Aarene 1688—1697 en ren
Gevinst paa 217,747 Rdlr.
Endelig i 1698 blev der sluttet Fred med Bengalen, ifølge hvilken
bægge Parter, ligesom sidst, frafaldt Erstatningskrav, og de Danske fik
de tidligere Handelsrettigheder. Der blev erhvervet en Grund ved Hug-
lifloden og bygget en Loge, som fik Navnet »Dannemarksnagore«.
248. En tampet eller kattet Ende.
Den 29. Oktober 1698 udstedte Christian den V en ny Oktroi paa
40 Aar for det ostindiske Kompagni, som bekræftedes Aaret efter af Fre-
derik den IV. Den var i nær Overensstemmelse med Oktroien af 1670,
men Kompagniet fik nu ogsaa Ret til at udnævne Kommandanten paa
Dansborg. Som Afgift til Kongen skulde Kompagniet, foruden samme
Told som tidligere, levere 100,000 Pd. Salpeter eller for hver 100 Pd.
8 Rdlr., hver Gang der kom Ladning hjem til en Værdi af over 150,000
Rdlr. Ledelsen skulde besørges af fem Direktører, hvoraf de to skulde
være kgl. Ministre eller Embedsmænd i de tre første Rangklasser, to
Købmænd og en enten Købmand eller Embedsmand; endvidere af en
Bestyrelse paa fem å ti »Hovedparticipanter«.
Denne Oktroi fik i 1704 et Tillæg, hvorefter Kompagniet for Frem-
tiden ikke var bundet til København, men dets Skibe kunde lade og
losse i alle Havne i Danmark, Norge og Hertugdømmerne.
Tranquebar var omkring Aar 1700 blevet en ret betydelig By; der var
ganske vist kun 200 å 300 Europæere, men en talrig Befolkning af Indiere,
»Malabarer«, Muhamedanere, »Mohrer« og Blandingsfolk, »Portugi-
sere«. Foruden Zionskirken var der i Tranquebar en katolsk Kirke, en
Moske og fem Pagoder, og i Poreiar to Moskeer og tolv Pagoder. Og der
fandtes baade Lærredsvæverier, Sæbesyderier og Garverier. Kolonien
styredes af et Overhovede, som ved sin Side havde »det sekrete Raad«,
der bestod af de fornemste af Kompagniets Købmænd, og derunder