Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

530 C. BASTRUP VII sistance af nogle hollandske Krigsskibe og bragt til Batavia til Repa- ration. Højbaadsmanden blev ved denne Tid dømt til Døden, fordi han havde pryglet Ober-Skipperen, men da han havde opført sig godt under Grundstødningen, blev han benaadet med at springe ni Gange fra Raaen og faa 2000 Slag Tamp. Kort efter døde han, hvad man ikke kan forundre sig over. Midt i Februar 1673 var »Oldenburg« endelig igen sejlklar, og Hjem- rejsen begyndte for anden Gang. Nu gik der nogle Maaneder uden større Oplevelser, men da de nærmede sig Cap, fik de megen Modvind og Storm, saa det til sidst besluttedes at gaa til St. Mauritius og der af- vente en bedre Aarstid. Her naaede de en god Ankerplads i Carpen- tiers Bugten og befandt sig ganske som i Paradis; der var Kvæg, Vildt, Fisk og Frugt i Overflod, godt Vand, og en elskværdig hollandsk Gu- vernør, og Selskab manglede ikke, da der kort efter ankom et hollandsk Skib, som ogsaa havde maattet vende om paa Vejen til Cap. De nød nu Livet med Fester og Jagtture, indtil Aarstiden ansaas for gunstig til at fortsætte Rejsen, og med Sorg i Sinde forlod de det gæst- milde Sted i Begyndelsen af December. Rejsen til Cap forløb meget hurtigt, og tredje Juledag ankrede »Oldenburg« i Taffel-Bay, hvor der laa flere hollandske Skibe, der alle havde haft en haard Rejse fra Batavia; et af dem havde paa Rejsen af en Besætning paa 124 Mand mistet 94 af Blodgang, Vattersot og Feber. Medens »Oldenburg« laa her, ankom der en hollandsk Handelsflaade fra Batavia paa ni store Skibe med en Ladning, hvis Værdi ansloges til 7 Millioner Gylden, og der ventedes endnu 16 hollandske Skibe fra Ostindien, et godt Bevis paa det hol- landsk-ostindiske Kompagnis Storhed. Kaptajnen paa »Oldenburg« blev enig med den hollandske Admiral om at slaa Følge hjemad, og i Begyndelsen af Februar gik de til Søs i Flok og Følge; da det imidlertid snart viste sig, at »Oldenburg« var de andre Skibe langt overlegen i Sejlads, listede det en Nat af fra de andre, men fra det Øjeblik begyndte Ulykkerne at hjemsøge Skibet. Under Linien fik de en voldsom Varme, der foraarsagede megen Sygdom om Bord. Kaptajnen døde, og der opstod Stridigheder om, hvem der skulde være hans Efterfølger, og under disse fik de et umiskendeligt »Tegn paa Guds Vrede«. Skønt det var blikstille, faldt nemlig pludselig baade For-