Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
546 \ C. BASTRUP VII
Bemyndigelse til, hvis det fandtes ønskeligt, at flytte Kolonien til Nan-
covry Havnen, det er Sundet mellem Øerne Kamorte og Nancovry, og
da den i Ny Danmark kun fandt 35 af Kolonisterne i Live og de fleste af
disse endda var syge, besluttede man straks at flytte, og efterlod kun et
Par Mand til at pasäe de Syge.
I Nancovry Havn fandt man en fortræffelig Ankerplads og gode
Handelsbetingelser; saaledes fik man 200 Kokosnødder for en Favn Lær-
red. Der blev hurtig taget fat paa Opførelse af Pakhuse og Hytter,
men Feberen tog ikke mindre hurtig fat. Man kom dog saa vidt, at man
den 18. Oktober kunde indvie den nye Koloni, der fik Navnet Ny Sjæl-
land; men allerede ved Juletid var der kun 24 af Kolonisterne i Live.
Blandt de døde var Overhovedet. »Ebenezer« blev nu sendt til Tran-
quebar for at opnaa Tilladelse til atter at ophæve Kolonien; »Kiøben-
havn« gik kort efter ogsaa derfra.
Guvernementet vilde dog gøre endnu et Forsøg og sendte i Maj Maa-
ned 1757 »Ebenezer« med et nyt — fordrukkent — Overhoved og et Par
Mand til Nicobarerne. Først anløb de Ny Danmark og tog næsten alle
de endnu levende Kolonister og alt Godset om Bord; der efterlodes kun
et Par Mand som Vagt ved Flaget. Derefter gik de til Nancovry Hav-
nen og gik straks i Gang med at bygge et stort Pakhus, men atter tog Fe-
beren fat og bortrev blandt andre det nye Overhoved. Efterhaanden
som Kolonien svækkedes, blev de vilde mere og mere nærgaaende og
fjendtlige, og til sidst, i August Maaned samlede de sig endog i store
Skarer for at overfalde den. Kolonisterne var for svage og udmattede til
at forsvare sig virksomt; de indskibede sig derfor i »Ebenezer«, tog Ka-
nonerne og det rørlige Gods med om Bord og afsejlede til Atschin for at
samle Kræfter, men efterlod dog seks Mand som Vagt i Pakhuset.
Paa Vejen til Atschin sprang et Par Mand over Bord af Fortvivlelse;
i Atschin deserterede et Par Stykker, og nogle døde, saaledes at der nu
kun var 37 Mand tilbage af alle de Kolonister, der var sendte til Nicoba-
rerne. Efter at være kommet nogenlunde til Kræfter, besluttede man at
vende tilbage til Nicobarerne for at hente de efterladte Folk og ophæve
Kolonien paa egen Haand; men Uheldet havde ikke forladt dem; »Ebe-
nezer« strandede paa Kysten af Stor-Nicobar og blev Vrag. Folkene red-
dede sig i Land med noget Gods; men dette blev røvet af de vilde. Fol-