Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
II VIKINGETIDEN 51 hvor nordiske Søfarende for længst havde truffet Kristne og hørt Tale om Kristendommen. Saa stod de Rhinen ud og langs Frislands Kyst »op til de Danskes Grænse«. Denne Fart op ad Rhinen i 826 var ikke noget enestaaende for danske Skibe. Danske Købmænd fandtes dybt inde i Landet. Erke- biskop Ebbo traf i 833 danske Købmænd i Nærheden af Arnheim og Aaret efter i Reims. Og om hans danske Ledsagere hedder det ud- trykkeligt, at de nøje kendte Skibsfartens Veje og Havnene paa Ky- sterne samt de Floder, der munder ud i Havet. Der nævnes desværre ikke, hvilken Havn Kong Harald løb ind i, da han kom hjem. Tanken ledes naturlig hen paa Ribe, der ganske vist først omtales en Menneskealder senere, men som maa antages at have været til længe forinden. Den ældste By, som nævnes i Danmark, er Byen ved Sliens Vig. Den omtales første Gang i Eginhards Annaler ved Aaret 804 som den By, ved hvilken Kong Gøtrik eller Godfred samlede sin Styrke i Anledning af Carl den Stores truende Bevægelser, og som den By, hvortil han faa Aar senere flyttede Beboerne fra Rerik, som han lod ødelægge, for at den ikke skulde blive et Støttepunkt for Kejserens Angreb. De Købmænd, som han dengang benyttede som Sendemænd til Kejseren, har sagtens været Købmænd fra Slesvig. Da Ansgar et halvt hundrede Aar senere kommer til Sliaswich eller Hedeby, som den kaldes paa Runestenene med sit nordiske Navn, er den en vidt bekendt Havnestad, »hvor Købmænd kommer sammen alle Vegne fra«. Over Land stod den i Forbindelse med Hollingsted; her- fra ad Træaa var der Søfart ud i Vesterhavet til Elben og Frisland det var sandsynligvis denne Vej Kong Harald tog —, medens den mod Øst havde den lettest mulige Forbindelse, Kystfart, med alle Østersøens Havnepladser lige op til Birka i Mähren. Opførelsen af en Kirke i Hedeby og Stiftelsen af en kristen Menig- hed bragte Byen yderligere Udvikling, idet fremmede Købmænd, som i deres Hjemland havde antaget Kristendommen, nu med større Tryg- hed og derfor i større Antal end tidligere begav sig til denne gode og let besejlelige Havn. Fra omtrent samme Tid som Ansgars Ankomst til Hedeby har vi Beskrivelser af et Par Sørejser til og fra denne By. 4’