Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
572 C. BASTB UP VII Landsætningsstedet var Fleshbai, i Nærheden af Mosselbai paa Caplandet. De Skibbrudne blev i nogen Tid indlogerede hos Kolo- nisterne, indtil de var kommet til Kræfter, og derefter rejste de over Land til Cap. I November Maaned anløb det danske Kompagniskib »Dokken« Cap for udgaaende og fik elleve Mand af »Elefantens« Besæt- ning om Bord; disse elleve kom dog aldrig hjem, thi »Dokken« forsvandt efter Afrejsen fra Cap, og man har intet hørt om den siden. Resten af »Elefantens« Besætning kom hjem med forskellige hollandske Skibe. »Juliane Mariens Togt til Kina i Aaret 1759. • Den Højtidelighed, hvormed en Ostindiefarers Afrejse foregik i de første Tider, fortog sig ganske naturligt lidt efter lidt, efterhaanden som Begivenheden blev mindre sjælden, og i Midten af det 18. Aar- hundrede var der ikke meget tilbage. I Slutningen af Aaret 1759 udsendtes Skibet »Dronning Juliane Marie« til Kina; dette Skibs Rejse er beskrevet af en Islænder, Arni Magnusson, der var med som Matros. Skibet havde 28 Kanoner og en Besætning paa c. 100 Mand. Paa en bestemt Dag blev det med Trommer paa alle Københavns Gader bekendtgjort, at Kinafarerne skulde møde om Bord Kl. 12, og Størstedelen mødte da ogsaa, 28 Mand dog først Dagen efter og blev derfor regalerede med 27 Slag Tamp; de, der kom to Dage for sent, fik 3 x 27 Slag, og de, der kom endnu senere, fik Vand og Brød og desuden mindst 80 Slag. Seks Dage efter blev der holdt General- mønstring om Bord, hvorefter Besætningen blev taget i Ed. Præsten prædikede om den farlige Sørejse og lagde Folkene paa Hjerte at stole paa Gud, enten de levede eller døde. Efter Prædikenen fik de Brændevin; nogle drak sig fulde og fik Tamp, andre vilde rømme og blev lagt i Jærn og Bolt. Det var altsaa ikke særligt stemningsfuldt. I 14 Dage laa Skibet paa Københavns Rhed, og i den Tid blev Besætningen delt