572
C. BASTB UP
VII
Landsætningsstedet var Fleshbai, i Nærheden af Mosselbai paa
Caplandet. De Skibbrudne blev i nogen Tid indlogerede hos Kolo-
nisterne, indtil de var kommet til Kræfter, og derefter rejste de over
Land til Cap. I November Maaned anløb det danske Kompagniskib
»Dokken« Cap for udgaaende og fik elleve Mand af »Elefantens« Besæt-
ning om Bord; disse elleve kom dog aldrig hjem, thi »Dokken« forsvandt
efter Afrejsen fra Cap, og man har intet hørt om den siden. Resten
af »Elefantens« Besætning kom hjem med forskellige hollandske Skibe.
»Juliane Mariens Togt til Kina i Aaret 1759.
• Den Højtidelighed, hvormed en Ostindiefarers Afrejse foregik i
de første Tider, fortog sig ganske naturligt lidt efter lidt, efterhaanden
som Begivenheden blev mindre sjælden, og i Midten af det 18. Aar-
hundrede var der ikke meget tilbage.
I Slutningen af Aaret 1759 udsendtes Skibet »Dronning Juliane
Marie« til Kina; dette Skibs Rejse er beskrevet af en Islænder, Arni
Magnusson, der var med som Matros. Skibet havde 28 Kanoner og
en Besætning paa c. 100 Mand.
Paa en bestemt Dag blev det med Trommer paa alle Københavns
Gader bekendtgjort, at Kinafarerne skulde møde om Bord Kl. 12, og
Størstedelen mødte da ogsaa, 28 Mand dog først Dagen efter og
blev derfor regalerede med 27 Slag Tamp; de, der kom to Dage for
sent, fik 3 x 27 Slag, og de, der kom endnu senere, fik Vand og Brød
og desuden mindst 80 Slag. Seks Dage efter blev der holdt General-
mønstring om Bord, hvorefter Besætningen blev taget i Ed. Præsten
prædikede om den farlige Sørejse og lagde Folkene paa Hjerte at
stole paa Gud, enten de levede eller døde. Efter Prædikenen fik de
Brændevin; nogle drak sig fulde og fik Tamp, andre vilde rømme og blev
lagt i Jærn og Bolt. Det var altsaa ikke særligt stemningsfuldt. I 14 Dage
laa Skibet paa Københavns Rhed, og i den Tid blev Besætningen delt