Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

574 C. BASTRUP VII De fik dog virkelig to Dage efter Land i Sigte og kom til Ankers ved Portopray paa Santiago, hvor de fyldte Vand og fik fersk Kød og Frugter om Bord; for knap en Tomme af den svære Tobak fik de en god fed Høne, for en gammel Skjorte et stort Svin, og for en gammel Hat en Sukkertop paa 3 Pd. Efter at have forladt Portopray, havde de i længere Tid fint Vejr med svag Vind og stærk Varme, og mange af Folkene blev syge. Med Misundelse noterer Arni Magnusson, at deres Smed aldrig blev syg; han drak stadig sin Pot Brændevin og gjorde sit fulde Arbejde den ene Dag som den anden. Underlægen døde, fordi han tog for mange Medikamenter, og Folkene smed ham med stor Glæde i Søen, for han plejede, naar Matroserne var syge, at sige, at de løj og blot led af Dovenskab; deres Sygdom vilde forsvinde, hvis de blot blev godt tampede. De var naturligvis bange for de tyrkiske Sørøvere; der blev ekser- ceret med Geværer og Kanoner, kastet Raketter, fægtet med Kaarde 0. s. v., men de mødte ingen, og Rejsen fortsattes uden større Ople- velser lige til Tranquebar. Efter et kort Ophold, der benyttedes til at kølhale Skibet og rense og smøre det i Bunden med Talg og Tjære, sejlede de videre til Bestemmelsesstedet, Kanton, hvor Ladningen, der bestod af 34 Kasser med Sølvstænger og 24 Kasser Bly, blev bragt i Land, Skibet blev kalfaktret og efterset, og Ladning af The og Porcelæn blev indtaget. Der var meget at bestille for Matroserne med Indtagning og ßtuv- ning af Lasten, og de led meget af Kolik og Dysenteri. Aarsagen her- til var efter Arni Magnussons Mening, at de paa Rejsen over kun havde faaet tre Pægle Vand om Dagen, og derfor var deres Tarme indskrum- pede; da de saa i Kina fik saa meget Vand, de ønskede, og spiste en Mængde Frugt, blev de syge, og adskillige døde. Det var ikke mor- somt for den, der skulde passe de syge, der jo var paa streng Diæt, for de led stærkt af Sult og truede med at kaste ham over Bord, hvis han ikke gav dem Mad, og hvis han gav dem mere end tilladt, fik han 50 Slag over Kanonen i Doktorens Nærværelse. I Januar 1761 forlod de Kanton og sejlede hjemad. Nu var de over- ordnedes Opførsel bleven en ganske anden end paa Udvejen; der blev aldrig skældt ud, ingen fik Tamp, og der vankede Brændevin to Gange