Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
C’ BASTRUP VH
levede ellers ikke andet, end at de engang mødte en engelsk Kaper,
som skød paa dem, for at de skulde forevise deres Pas; men Kaptajnen
paa »Juliane Marie« prajede over til Englænderen, at han selv skulde
vise sit Pas, ellers maatte de slaas. Saa kom den engelske Kaptajn paa
bedre Tanker, gik om Bord i »Juliane Marie«, forærede dem nogle Faar
og Beder og drak med den danske Kaptajn hele Dagen.
Jo nærmere de kom Hjemmet, desto bedre blev Behandlingen af
Mandskabet, og da de havde passeret Kanalen, stod Brændevinsspan-
den paa Dækket paa hver Vagt, saa Folkene var halvt berusede hele
Tiden »og laa paa Dækket som Hunde af Glæde«. Da de kom til Køben-
havn, tog Arni Magnusson Logi hos Byens bedste Ruffer, og saa godt
beslaaet var han med Penge, at der gik hele 6 Uger, før han havde sol-
det dem op.
Ved Freden i Kiel 1814 blev det bestemt, at alle de besatte Kolonier
skulde tilbagegives til Danmark. Det følgende Foraar afsejlede Skibet
»Elisabeth« med Kontreadmiral G. S. Bille, der allerede i 1807 var
udnævnt til Guvernør, om Bord, og ved Ankomsten til Tranquebar den
20. September blev denne Koloni overleveret til ham af Englænderne.
Men Tilstanden var alt anden end god. Handel og Skibsfart havde
ligget stille under Besættelsestiden, Industrien næsten ogsaa, da Told-
grænserne havde gjort det vanskeligt, for ikke at sige umuligt at udføre
de dansk-ostindiske Fabrikata over det engelske Omraade; der var ingen
Vedligeholdelsesarbejder udført paa de offentlige Bygninger i de otte Aar,
og adskillige af Koloniens Købmænd var blevet omtrent ruinerede, fordi
Englænderne med stor Strenghed havde inddrevet alle resterende Skat-
ter og Afgifter før Overleveringen. Og hvad værre var, der var ingen
Udsigt til synderlig Forbedring, da man i Danmark savnede Kapital til
at sætte Fart i Handelen; der kom efter Tilbageleveringen ikke en Gang
hvert Aar et dansk Skib til Tranquebar.
Koleraen rasede meget hæftigt i Indien i Aarene 1816—20, i 1819
døde over 1 Million Mennesker af denne Sot. Ogsaa paa Tranquebars