Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
C’ BASTRUP VH levede ellers ikke andet, end at de engang mødte en engelsk Kaper, som skød paa dem, for at de skulde forevise deres Pas; men Kaptajnen paa »Juliane Marie« prajede over til Englænderen, at han selv skulde vise sit Pas, ellers maatte de slaas. Saa kom den engelske Kaptajn paa bedre Tanker, gik om Bord i »Juliane Marie«, forærede dem nogle Faar og Beder og drak med den danske Kaptajn hele Dagen. Jo nærmere de kom Hjemmet, desto bedre blev Behandlingen af Mandskabet, og da de havde passeret Kanalen, stod Brændevinsspan- den paa Dækket paa hver Vagt, saa Folkene var halvt berusede hele Tiden »og laa paa Dækket som Hunde af Glæde«. Da de kom til Køben- havn, tog Arni Magnusson Logi hos Byens bedste Ruffer, og saa godt beslaaet var han med Penge, at der gik hele 6 Uger, før han havde sol- det dem op. Ved Freden i Kiel 1814 blev det bestemt, at alle de besatte Kolonier skulde tilbagegives til Danmark. Det følgende Foraar afsejlede Skibet »Elisabeth« med Kontreadmiral G. S. Bille, der allerede i 1807 var udnævnt til Guvernør, om Bord, og ved Ankomsten til Tranquebar den 20. September blev denne Koloni overleveret til ham af Englænderne. Men Tilstanden var alt anden end god. Handel og Skibsfart havde ligget stille under Besættelsestiden, Industrien næsten ogsaa, da Told- grænserne havde gjort det vanskeligt, for ikke at sige umuligt at udføre de dansk-ostindiske Fabrikata over det engelske Omraade; der var ingen Vedligeholdelsesarbejder udført paa de offentlige Bygninger i de otte Aar, og adskillige af Koloniens Købmænd var blevet omtrent ruinerede, fordi Englænderne med stor Strenghed havde inddrevet alle resterende Skat- ter og Afgifter før Overleveringen. Og hvad værre var, der var ingen Udsigt til synderlig Forbedring, da man i Danmark savnede Kapital til at sætte Fart i Handelen; der kom efter Tilbageleveringen ikke en Gang hvert Aar et dansk Skib til Tranquebar. Koleraen rasede meget hæftigt i Indien i Aarene 1816—20, i 1819 døde over 1 Million Mennesker af denne Sot. Ogsaa paa Tranquebars