Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
588 C. BASTRUP VII
lændere sig der, men i 1667 maatte Hollænderne afstaa forskellige
vestindiske Øer, deriblandt St. Thomas, til Englænderne, der dog ikke
fandt den tilstrækkelig frugtbar; de forlod den derfor snart, og den for-
blev ubeboet, indtil Danmark i 1671 tog den i Besiddelse.
Sagnet fortæller, at St. Thomas var beboet af Sørøvere før 1670 og
man har ment, at tre gamle Taarne, der endnu eksisterer, skulde skrive
sig fra denne Periode, men det er ikke rigtigt. Det ene, der staar i Chri-
stiansfort, er sandsynligvis bygget af Hollænderne, før 1667, og de to
andre, der bærer de romantiske Navne »Black Beards castle« og »Blue
Beards castle«, er byggede af fredelige Kolonister i Slutningen af det
17. Aarhundrede.
I 1653 tilstod Frederik den III et Handelsselskab visse Privilegier
for Handel paa Vestindien, og Aaret efter paabegyndte 11 Helsingør-
ske Borgere Handelen ved at udsende et Skib. Skønt Selskabet havde
flere alvorlige Uheld, to lastede Skibe til en Værdi af 32,000 Rdlr. blev
Opbragt af Englænderne, og et forliste i 1657, fortsattes Handelen dog
saa smaat indtil 1670. En Skipper, Erik Nielsen Schmidt passerede i
1663 Sundet med en Ladning fra Vestindien af Tobak, Ingefær o. s. v.,
og han omtales i 1665 som kgl. Kommandant og Guvernør paa St. Tho-
mas. Sidst nævnte Aar gik han til Vestindien med en Ladning Provi-
sioner, og Aaret efter døde han og blev begravet paa St. Thomas. Kort
efter blev den lille danske Koloni ophævet, formentlig fordi Øen blev
afstaaet af Holland til England, og Kolonisterne drog hjem med et
Skib, hvis Ladning bestod af 50,000 Pd. Pokkenholt, 20,000 Pd. Suk-
ker og 70,000 Pd. Tobak.
Enevoldsmagten i Danmark tog sig med stor Iver af Handelen i
det hele taget, og da man saa, hvor godt et Udbytte den hollandske og
engelske Handel paa Vestindien gav, og erfarede, at St. Thomas var
forladt af Englænderne, ansaa man Øjeblikket for gunstigt til for Alvor
at komme med, og det danske vestindiske Kompagni blev oprettet og fik
Oktroi af 11. Marts 1671.
Oktroien er i Hovedsagen i Overensstemmelse med den kort for-
inden (November 1670) udstedte Oktroi for det ostindiske Kompagni.
Kompagniet fik Ejendomsret til Kolonien St. Thomas, Ret til at slutte
Forbund og Traktater med Regeringer i Vestindien samt til at gribe