Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

592 C. BASTRUP VII at de Danske fik Tilladelse til at hente de Planter, de havde Brug for, paa Tortola, baade Indigo, Tobak, Sukker og mange andre. Frede- lige var Forholdene dog langtfra; dels gjorde Spanierne fra Porto Rico ofte Landgang om Natten og røvede Negere og Kvæg, og dels forstyr- redes den lokale Handel en Del af engelske og franske Sørøvere, der havde slaaet sig ned paa Øen Tortuga; men St. Thomas havde dog ogsaa Fordel af disse Sørøvere, idet de solgte mange af deres Priser der til en billig Penge, naar de ikke kunde komme hjem med dem. Man kom snart paa det rene med, at Jorden ikke kunde dyrkes med Fordel uden Negerslaver i stort Antal; navnlig var de nødvendige til Sukkerdyrkningen, der var mere indbringende end Tobaksdyrkningen, og det var derfor et stort Fremskridt for Kompagniet, at det i 1674 fik Ret til at besejle og handle paa de danske Besiddelser paa Guinea- kysten. Da Spanierne kom til Vestindien, havde de forsøgt at anvende de indfødte Indianerstammer til Mine- og Plantagearbejde; men disse kunde ikke taale det strenge Arbejde, og man var da begyndt at ind- føre Negerslaver, en Trafik, der som bekendt holdt sig i et Par Aar- hundreder og blev efterlignet af alle andre Nationer. Jørgen Iversen skriver stadig til Kompagniet om at sende ham flere Negere; man kunde nemlig ikke faa dem paa anden Maade end ved selv at indføre dem fra Afrika, da der trængtes til dem paa alle de vestindiske Øer. I Juli Maaned 1675 satte Jørgen Iversen sig paa Kompagniets Vegne i Besiddelse af Øen St. Jan, der var ubeboet, men det varede længe, før Opdyrkningen af den begyndte. Kompagniets Handel dreves paa den Maade, at Skibe sendtes ud med europæiske Nødvendighedsartikler som Kød, Flæsk, Ost, Smør, Køkkenredskaber og Værktøj til Jordens Behandling m. m., og førte de vestindiske Produkter, navnlig Sukker og Tobak tilbage. I Begyndelsen kunde St. Thomas hverken aftage alle de Varer, der kom hjemmefra, eller levere de nødvendige Returvarer, og der udvik- lede sig derfor en ret livlig Handel mellem St. Thomas og de andre Øer, særlig den nærliggende St. Croix, som Franskmændene ikke sør- gede tilstrækkelig for. Handelen var en ren Byttehandel, uden Brug af Penge, og af de forskellige Varers indbyrdes Værdi kan anføres: i Pd. Ost kostede 4 Pd. Sukker, et Par Sko 45—60 Pd., en Hat 40—125