Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

594 C. BASTRUP VII Kompagniets Sager stod imidlertid, af flere Grunde, temmelig slet. Det var vanskeligt at faa St. Thomas befolket, fordi den var berygtet som meget usund. Og noget var der sikkert deri, da den endnu var stærkt skovbevokset; men den store Dødelighed blandt Kolonisterne skyldtes dog for en ikke ringe Del Umaadeholdenhed, særlig med stærke Drikke; det var især den meget yndede unge Rom, kaldet K i 11- d y f v e 1, fordi den mentes at kunne slaa selve Fanden ihjel, der gjorde Ulykker. Der kom ganske vist en Del fremmede Plantere til Øen, men det var ikke de bedste Elementer, og de var ikke lette at holde Styr paa, naar de var fulde, og det var de ofte. Jørgen Iversen skriver saaledes til Kompagniet, at der var mange Nætter i den Tid, medens man fryg- tede Overfald fra St. Croix, da alle Øens Beboere var forsamlede i For- tet, hvor der ikke var io—12 ædru Mænd i hele Forsamlingen. Hele Antallet af Plantere var i Maj 1678 62, og af disse havde kun seks å syv danske Navne. Saa var der Frygten for de mange Kapere, der under Krigen gjorde Sejladsen højst risikabel, og endelig havde Kompagniet Van- skeligheder med at faa Participanterne til at betale de lovede Indskud, fordi Handelen ikke viste sig saa indbringende, som man havde ven- tet. Varerne var som Regel i en slet Forfatning, naar de kom hjem, og Auktionspriserne blev derfor ringere og ringere. Der klagedes over, at Tobakken »formedelst Overflødighed af Salpeter ikke kan holde Ild udi Piberne«, Sukkeret var ofte ikke bedre end Sirup, og ogsaa Bom- ulden var daarlig. Det var især Søvand og Rotter, der ødelagde Varerne paa den lange Rejse. Det gik saa elendigt med Handelen, at Regeringen fandt, at den maatte gøre noget alvorligt for at bringe den paa Fode, og den 3. Marts 1680 udstedtes der en Forordning, hvori det paalagdes alle Embeds- mænd med en Løn paa over 300 Rdlr. at gøre Indskud i Kompagniet paa mindst 10% af Lønnen, og enhver, som holdt Carosse, og som ikke allerede var interesseret med 500 Slettedaler, skulde indskyde 60 Slette- daler (40 Rdlr.); endvidere lovede Kongen at udruste et Skib og sende det til Guinea med Besætning til Forterne der, og derefter lade det gaa til Vestindien med Slaver. Paa St. Thomas voksede Antallet af Slaver ret hurtigt, og ved deres