VII SEJLADSEN PAA DANSK VESTINDIEN 595
Hjælp blev Sukkerdyrkningen fremmet saa meget, at man kunde lade
idømte Bøder betale med Sukker i Stedet for med Tobak. For at holde
Slaverne i Tømme udstedtes der i 1684 en Plakat, der forbød Negrene
at holde Fester, Forsamlinger og Dans (der var deres største og næ-
sten eneste Fornøjelse), ligeledes at gaa med Knive, Stokke m. m.
Straffen for Overtrædelse var første Gang Pisk, anden Gang at faa
begge Ører skaaret af, og tredie Gang skulde Misdæderen hænges og
have Hovedet sat paa en Stage. Det var saaledes ikke meget blidt, man
tog paa de arme Slaver, men de andre europæiske Nationer var ikke
mildere; saaledes straffede Spa-
nierne bortløbne Negre ved i
en Maaned to Gange om Ugen
at binde dem til en Pæl, hud-
flette dem og besmøre dem
med Peber og Citronsaft, og
give dem Lænke om Hals og
Fødder.
Det var just ikke til Gavn
for Kolonien, at Guvernørerne
i denne Periode skiftede over-
maade hyppigt og tildels var mindre heldige Subjekter. Jørgen Iversen,
der var en dygtig og hæderlig Mand, tog i 1680 sin Afsked og
blev afløst af Nicolai Esmit, der to Aar efter, anklaget af sin Broder
Adolph, maatte rejse til København, hvor han i nogen Tid sad arre-
steret.
Det var Direktionens Hensigt at afløse ham med Jørgen Iversen,
der atter var villig til at overtage Guvernørposten, og i November 1682
afsejlede han med »Havmanden«, der ogsaa medførte en Del Straffe-
fanger. Han naaede dog ikke sit Maal, thi under Vejs gjorde Straffe-
fangerne Mytteri og kastede Jørgen Iversen over Bord. Nogen Tid
efter strandede »Havmanden« paa Båhus Lens Kyst, hvor den tilovers-
blevne Del af Oprørerne blev fanget, ført til København og henrettet.
Jørgen Iversen erstattedes af la Vigne, og samme Aar afløstes denne
af Jørgen Hansen og han af Adolph Esmit.
Under bægge Brødrene Esmit fandt Sørøvere og Kapere ofte Til-
3*