Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59ö C. BASTRUP VII
flugt og Beskyttelse i St. Thomas Havn, hvilket gav Anledning til ide-
lige Rivninger med de engelske Guvernører i Vestindien, der gen-
tagne Gange sendte Klager til Hjemlandet. I 1684 blev derfor Adolph
Esmit afløst for at komme hjem og klare for sig; men hans Afløser, Ga-
briel Milan kastede ham i Fængsel paa St. Thomas i Stedet for at sende
ham hjem. Milan var en mistænksom, grusom og uduelig Mand, der
lagde sig ud med alle Planterne og ved flere Lejligheder straffede Sla-
ver paa den mest barbariske Maade; en Assistent, der mentes at staa
i Forhold til hans Kone, lod han piske ihjel. Han blev i 1686 ført til
København i Lænker og, efter at hans Sag var undersøgt, halshugget
paa Nytorv.
Milan blev afløst af Adolph Esmit, hvis intrigante og kloge Hustru
havde forstaaet at rense ham for de Beskyldninger, der havde været
rejst imod ham. Hele tre Skibe sejlede over med ham, »Unge Tobias«,
»Den røde Hane« og »Maria«, paa henholdsvis 30, 12 og 6 Kanoner,
under Kommando af Viceadmiral Iver Hoppe, der i al Hemmelighed
skulde undersøge Esmits Forhold paa Stedet.
Efter Ankomsten til St. Thomas tog det kun Adolph Esmit tre Maa-
neder at overbevise Iver Hoppe om sin fuldstændige Ubrugelighed,
hvorfor Hoppe afsatte ham og indsatte Vice-Guvernøren Christoffer
Heins som Guvernør.
Det kan ikke forbavse, at Kompagniet under saadanne Forhold
ikke havde givet noget Udbytte, og at Kolonien var kommet paa Knæ-
erne. Men under Heins og hans Efterfølger Johan Lorentz, der var
Guvernør fra 1690 til 1702, begyndte der endelig at komme Orden i
Sagerne.
I 1682 tog Kompagniet »Crabben Eyland« i Besiddelse, men det
eneste, der nogen Sinde blev gjort for at hævde Retten til denne 0, var
et Par Gange at protestere, naar Englænderne vilde plante deres Flag
paa den; der blev intet Forsøg gjort paa at opdyrke den, skønt Øen er
lige saa stor som St. Croix og endnu mere frugtbar.
Det vestindiske Kompagni havde ikke Kapital nok til at udsende
mere end et enkelt Skib om Aaret, først til Guinea, derfra med Slaver
til St. Thomas, og endelig hjem med Sukker, Indigo, Bomuld og To-
bak; den fortrinlige Havn, som St. Thomas har, blev saaledes slet ikke