Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

59ö C. BASTRUP VII flugt og Beskyttelse i St. Thomas Havn, hvilket gav Anledning til ide- lige Rivninger med de engelske Guvernører i Vestindien, der gen- tagne Gange sendte Klager til Hjemlandet. I 1684 blev derfor Adolph Esmit afløst for at komme hjem og klare for sig; men hans Afløser, Ga- briel Milan kastede ham i Fængsel paa St. Thomas i Stedet for at sende ham hjem. Milan var en mistænksom, grusom og uduelig Mand, der lagde sig ud med alle Planterne og ved flere Lejligheder straffede Sla- ver paa den mest barbariske Maade; en Assistent, der mentes at staa i Forhold til hans Kone, lod han piske ihjel. Han blev i 1686 ført til København i Lænker og, efter at hans Sag var undersøgt, halshugget paa Nytorv. Milan blev afløst af Adolph Esmit, hvis intrigante og kloge Hustru havde forstaaet at rense ham for de Beskyldninger, der havde været rejst imod ham. Hele tre Skibe sejlede over med ham, »Unge Tobias«, »Den røde Hane« og »Maria«, paa henholdsvis 30, 12 og 6 Kanoner, under Kommando af Viceadmiral Iver Hoppe, der i al Hemmelighed skulde undersøge Esmits Forhold paa Stedet. Efter Ankomsten til St. Thomas tog det kun Adolph Esmit tre Maa- neder at overbevise Iver Hoppe om sin fuldstændige Ubrugelighed, hvorfor Hoppe afsatte ham og indsatte Vice-Guvernøren Christoffer Heins som Guvernør. Det kan ikke forbavse, at Kompagniet under saadanne Forhold ikke havde givet noget Udbytte, og at Kolonien var kommet paa Knæ- erne. Men under Heins og hans Efterfølger Johan Lorentz, der var Guvernør fra 1690 til 1702, begyndte der endelig at komme Orden i Sagerne. I 1682 tog Kompagniet »Crabben Eyland« i Besiddelse, men det eneste, der nogen Sinde blev gjort for at hævde Retten til denne 0, var et Par Gange at protestere, naar Englænderne vilde plante deres Flag paa den; der blev intet Forsøg gjort paa at opdyrke den, skønt Øen er lige saa stor som St. Croix og endnu mere frugtbar. Det vestindiske Kompagni havde ikke Kapital nok til at udsende mere end et enkelt Skib om Aaret, først til Guinea, derfra med Slaver til St. Thomas, og endelig hjem med Sukker, Indigo, Bomuld og To- bak; den fortrinlige Havn, som St. Thomas har, blev saaledes slet ikke