Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

6oo C. BASTRUP VII fæstet i en ny Oktroi, som Kompagniet fik i 1697, hvori den eneste nye Bestemmelse af Interesse egentlig var den, at der som Straf blev fastsat Fortabelse af Skib og Gods for alle andre, der maatte indlade sig paa denne Handel. Kolonien maa i Slutningen af Aarhundredet have haft god Frem- gang; en fransk Præst, Labat, der i 1701 besøgte St. Thomas, skriver saaledes, at der fandtes mange Folk og mange Penge i Landet, samt at Handelen var meget blomstrende, da Øen i Fredstid tjente som Op- lagssted for de Varer, som Englændere, Spaniere og Hollændere ikke turde handle med paa deres egne Kolonier, og i Krigstid som Tilflugt- sted baade for forfulgte Handelsskibe og Kapere; men, føjer han til, Hollænderne drev hele Handelen i de Danskes Navn. I Begyndelsen af det 18. Aarhundrede var der stærk Vækst i St. Thomas' Plantagedrift. Fra 1691—1715 tiltog Antallet af Plantager fra 101 til 160; samtidig voksede de Hvides Antal fra 389 til 547, men Neger- slavernes fra 535 til 3042. Forholdet mellem Kompagniet og Plan- terne var dog ikke godt; de sidstnævnte klagede stadig over de høje Af- gifter og de daarlige Afsætningsmuligheder; de sendte flere Delega- tioner til København, og i 1716 opnaaede de, at der blev indført for- skellige velkomne Reformer. Indbyggerne blev fri for at skulle sælge deres Varer billigere til Kompagniet end til andre, mod at betale 5 % indgaaende og 6 % udgaaende Told. De fik Lov til selv at vælge deres Præster, og der blev indledet Underhandlinger med Spanierne paa Porto Rico angaaende gensidig Udlevering af bortløbne Slaver. Dette sidste Punkt var af stor Betydning, da mange Slaver rømte til Porto Rico og blev tilbageholdte der under Paaskud af, at de var flygtede for at lade sig døbe; adskillige Plantere blev ligefrem ruinerede ved paa den Maade at miste deres Slaver. Forhandlingerne førte dog foreløbig ikke til større Resultater. Samme Aar udløb Traktaten med Brandenborgerne, og de, der blev paa St. Thomas, gik over til at blive danske Undersaatter. Endelig fik seksten af St. Thomas’ Beboere Tilladelse til at opdyrke St. Jan, der hidtil havde ligget ubenyttet hen. Englænderne gjorde ganske vist Aaret efter Fordring paa Øen, men frafaldt den dog atter. I 1723 udstedte Direktionen en meget omfangsrig Instruks, hvis