Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6O2 c. BASTRUP VII
brudt deres Liv, med mindre Ejerne vil pardonnere dem med at miste
et Ben.
6) En Neger der stjæler for 4 Rdlr. Værdi, skal knibes og hænges.
10) En retskaffen Blanks Vidne skal være nok imod en Neger; og
om nødvendigt kan Negeren underkastes Tortur.
Anordningen var unægtelig skrap, men Forholdene var ogsaa van-
skelige, som det snart viste sig; thi den 13. November samme Aar ud-
brød der et blodigt Oprør paa St. Jan.
Beplantningen af St. Jan havde været i rask Fremgang, siden Be-
gyndelsen blev gjort i 1716. I 1733 var der 109 Plantager med 1087
Slaver, et Resultat, der tildels havde sin Aarsag i, at Jorden paa St.
Thomas efterhaanden var udpint.
I Foraaret og Sommeren 1733 havde der været en lang Tørke-
periode, paafulgt af en Orkan, der anrettede stor Ødelæggelse; der-
efter havde Insekter ødelagt en Del af Øens Frembringelser, og endelig
anrettede en Storm stor Skade paa Majsen, hvoraf Negrenes Ernæ-
ring var afhængig. Slaverne truedes efter disse Ulykker af Hungers-
nød, og de besluttede da at sørge for sig selv. Befolkningen paa St. Jan
bestod paa denne Tid af 208 hvide Personer og 1087 Slaver.
Guvernør Gardelin var paa en af sine Inspektionsrejser paa St. Jan
og skulde afrejse den 13. om Eftermiddagen. Denne Dag havde Neg-
rene, der hovedsagelig tilhørte den krigerske Aminastamme, fastsat til
at myrde Guvernøren og alle de andre Hvide paa Øen og derefter sætte
sig i Besiddelse af denne. Tilfældigvis kom Dagen i Forvejen Ost-
indiefareren »Christiansborg« forbi, og med dette Skib sejlede Guver-
nøren, intet anende, til St. Thomas og undgik saaledes den Skæbne, der
var tiltænkt ham.
Om Morgenen paa Oprørsdagen kom som sædvanlig nogle Negre
med Brænde ind paa Fortet, hvis hele Besætning bestod af en Korporal
og seks Soldater. Saa snart de var kommet indenfor, tog de deres »Kap-
messere« (Sukkerknive), som de havde skjult i Brændet, frem og myr-
dede Besætningen med Undtagelse af en Soldat, som det lykkedes at
skjule sig og senere at flygte. Derefter afskød de tre af Fortets Kanoner,
hvilket var det aftalte Signal til at myrde alle de Hvide paa Øen.
Paa det givne Signal blev de fleste Hvide virkelig myrdede; men det