Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
6o6 C. BASTRUP VII C*>~ O--1"*- O, O»- O^0»*-0^-0^0»>-0^_0^- CX.CX.CK CX-C^CX-O». C^O^C^O^.O>, men alt Sukker skal raffineres her i Landet. (Et Sukkerraffinaderi var oprettet i København 1721). 8) Kompagniet maa udrede sine Skibe i alle danske Havne og lade dem vende tilbage dertil og sælge Ladningerne der. Men ingen andre maa uden Kompagniets Tilladelse handle paa Pladser i Amerika eller Afrika; de, der gør det, skal have Skib og Gods forbrudt til Kompagniet. 40) Dersom Direktørerne skulde finde det heldigt at faa flere Pri- vilegier end allerede tilstaaet, vil Kongen tage det under gunstig Over- vejelse. I øvrigt er Oktroien i nær Overensstemmelse med den i 1732 for det ostindiske Kompagni udstedte. For at holde Participanterne skadesløse, fordi de havde indskudt Midler til Indkøb af St. Croix, fik de for hver Aktie å 1000 Rdlr. til »Douceur« to »Plantagie Grunde paa 2000 Fod breeds og 3000 Fod længde« til Ejendom. Men kun Kongen og ganske enkelte af de andre Participanter beholdt selv disse Grunde; Resten solgtes efterhaanden til fremmede, især engelske og irske Plantere, og fra den Tid stammer Øens overvejende engelske Præg. Allerede i 1741 var der paa St. Croix fem Gange saa mange Englændere som Danske. I 1733/ efter Købet af St. Croix, vedtog Participanterne i Kompag- niet en »Convention«, hvori det blandt andet bestemtes, at St. Tho- mas skulde vedblive at være Hovedsædet for Guvernementet, da der her allerede fandtes en betydelig Stab af Betjente, nemlig: »1 Comman- dant, i Ober-Købmand, 1 Bogholder, 1 Casserer oc Secreteerer, 1 Præst, i Fiscal, 1 Byfoged, 2 Chirurgi, 1 Deign oc Skolemester, 2 As- sistenter, 7 Underassistenter foruden Mester Knægt paa Plantagierne oc Skipper oc Folk paa en Barqve samt af Militaire 1 Lieutenant, 3 Ser- gianter, 3 Corporaler, 1 Constabel, 30 å 40 Gemeene«, og paa St. Jan »1 Byfoged og Fiscal, 2 Chirurgi, 1 Lieutenant, 1 Corporal, 10 å 15 Gemeene«. Paa St. Croix skulde der kun holdes »1 Opperhoved«, der skulde staa under Kommandanten paa St. Thomas, »1 Assistent, 1 Landfoged, 1 Chirurgus, 1 Botteleer, 1 Sergiant, 30 å 40 Gemeene«. Da Kompagniet havde befundet sig vel ved at befragte og ikke holde egne Skibe til den vestindiske Fart, vilde det vedblive hermed og kun holde egne Skibe til Farten paa Guinea, især saa længe St. Croix