Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

6io C. BASTPUP VII læggende paa Kolonierne. Beplantningen gik tilbage, ingen fremmede flyttede til Øerne, og Borger-Raadet paa St. Croix sendte sluttelig et Medlem til København for at ansøge Kongen om at udløse Kompag- niet og tilstaa Frihandel, en Ansøgning, der i høj Grad blev støttet af Bernstorff. Heller ikke i Danmark havde man nemlig været tilfreds med Kompagniet, der havde benyttet sin Eneret paa at indføre Raa- sukker og sælge raffineret Sukker til at skrue Priserne stærkt op. Kompagniet selv var ikke utilbøjeligt til at lade sig udløse efter i nogle Aar at have lidt betydelige Tab; i 1751—52 brændte et af dets Skibe, et andet forsvandt sporløst og et tredie forliste paa Jyllands Vestkyst, og i 1753 var der Oprør paa et af dets Slaveskibe, hvorved 130 Slaver gik tabt. Resultatet blev da, at Kongen i 1754 overtog al Kompagniets Ejendom, Forter, Plantager, Bygninger, Skibe, Slaver og Penge o. s. v. i Vestindien, Guinea og København, herunder ogsaa Sukkerraffinaderiet, for 22 Tønder Guld, og Handelen blev givet fri for alle danske Undersaatter. For at ophjælpe den indenlandske In- dustri, paalagdes det alle til Vestindien udgaaende Skibe at forsyne sig med danske og ostindiske Fabrikata; kun naar saadanne ikke kunde skaffes i tilstrækkelig Mængde, maatte de tage fremmede Varer, af hvilke der skulde svares en Udførselstold paa 4—6%. Endvidere skulde ethvert Skib medføre en vis Mængde danske Fedevarer, sva- rende til sin Størrelse. Til Gengæld blev der, for at opmuntre Handelen, i Begyndelsen udbetalt hvert udgaaende Skib en Præmie paa 600 Rdlr. I Kolonierne var der stor Glæde, da man fik at vide, hvad der var sket. St. Croix og St. Jan nød straks Fordel deraf, særlig fordi Sla- verne blev billigere, og Plantagedriften fordelagtigere; men for St. Thomas blev det en Tilbagegang, dels fordi mange Plantere flyttede til St. Croix, hvis Jord var frugtbarere, og dels fordi Handelen sygnede hen, efter at Kompagniet var gaaet ind, da de private danske Køb- mænd ikke ret havde Mod til at begynde; adskillige Forretningsfolk flyttede derfor bort fra Øen. Denne Tilstand varede ved, lige til Kong Frederik V i 1764 erklærede St. Thomas og St. Jans Havne fri for alle Nationer, efter hvilken Tid Handelen atter lidt efter lidt tog til. St. Croix fik derimod ikke Del i Frihandelen; dens Frembringelser maatte stadig ikke udføres til fremmede europæiske Lande; kun til Nordame-