Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

56 BERING LIISBERG II Søen mod Vest, hvor de hver Aften saa Solen gaa i Hav i al sin even- tyrlige Skønhed og Pragt og med Hav og Himmel i Glød. Ja, gjaldt det saa kun Livet, — det satte man jo paa Spil mange Gange daglig — men med god Last i Bunken, kosteligt Købmandsgods af hvad Art det nu kunde være, var saadanne Eventyr Galmandsværk. Det maatte man overlade til Mænd, der havde lidet at tabe og alt at vinde. Forskellige Lærde har ikke ment at kunne gaa ind paa Muligheden af, at der inden Vikingetiden har været Mænd, der dristede sig til at forlade Kysterne og gaa ud i rum Sø. Men Beviserne for, at saadant virkelig har fundet Sted, er saa mange, at ingen nu kan tvivle der- paa. Modige Mænd er, som foran anført, alt i Stenalderen i Baad gaaet over Søen mellem Viken, det nuværende Båhuslen, og England — selv om det er for dristigt at udtale, at Hull—Göteborg-Trafikken alt da var aabnet. Thi om en Handelsforbindelse kan der næppe være Tale. Ligeledes har der i samme Tid været Færdsel mellem Jylland og Norge. Naar Pytheas kunde sejle fra Skotland til Norges Vestkyst oppe Nord for Kap Stat paa seks Dage, har andre kunnet gøre det samme. De første Vikinger, der drog ud paa Plyndringstogt, har været Mænd, der paa Grund dels af Overbefolkning, dels af Omstændigheder, som næppe nu lader sig udrede med Sikkerhed, ikke kunde finde nok til Livets Ophold i Hjemlandet. Senere kom andre til, som var misfor- nøjede med Forholdene i Hjemmet, med den voksende Kongemagt — Regnar Lodbrog var fordreven Kongesøn —, med Kristendommens Fremtrængen og de gamle Guders Tilsidesættelse. De første Vikinger var sikkert netop Mænd, der havde alt at vinde og kun Livet at tabe. Og Livet regnedes ikke stort i de Tider. Men de har rustet sig efter Evne for at blive de Vindende, hvor de saa kom hen. Deres Vaaben blev berømt for deres Ypperlighed og deres Baade ikke mindre. De var — hvad vi skal komme tilbage til — byggede med deres bestemte Brug for Øje. Det var Kampfartøjer, Krigsskibe om man vil. Og netop dette, at de benytter en egen Slags Fartøjer, særlig egnede til den Krig, de agter at føre, viser, skulde man synes, at de vidste, hvad de vilde, at de ikke styrede rent ud i det blaa, men havde Kendskab til, at der hist ude i Vester og Sønder laa rige Lande, som det vel kunde lønne sig at gæste.