634 C. BASTRUP VII
Guvernør. Han fik som saadan et stort Arbejde med at bøde paa
de Ulykker, der anrettedes af en voldsom Orkan, som i 1916 lagde en
stor Mængde Bygninger øde, og med at ordne Overleveringen af Øerne
til de forenede Stater i Nordamerika.
Tanken om Salg var nemlig ikke blevet opgivet efter det mislyk-
kede Forsøg i 1901. I 1916 blev det Offentligheden bekendt, at der
var Underhandlinger i Gang, og denne Gang førte de til et Resultat,
skønt der i Danmark var stærk Stemning imod Salget i store Kredse
af Befolkningen. En Folkeafstemning gav 283,694 Stemmer for og
157,596 imod Salget. Øerne blev derefter solgt til de forenede Stater
for 25 Mill. Doll., og den 17. Januar 1917 fandt Overleveringen Sted.
Danmark havde mistet sine sidste tropiske Kolonier.
3. Sejladsen paa Dansk Guinea.
Den Del af Guineakysten, der har været besat af de Danske, ligger
mellem Cap tres puntas og Nigerfloden; den vestlige Del hører til den
Strækning, der kaldes Guldkysten, den østlige til Slavekysten.
Kysten er flad og sandet i et Par Miles Bredde, uden naturlige
Havne, og Sejlskibe, der anløber den, maa ankre langt til Søs for ikke
ved pludselig opstaaende Uvejr at risikere at drive paa Land.
Indenfor hæver Landet sig og er saa tæt bevokset med Skov og
Krat, at de indfødte næppe kan vedligeholde en Fodsti mellem Lands-
byerne. Jorden er meget frugtbar, navnlig oppe i Landet; ved Kysten
dyrker de indfødte den nødig, da de ikke finder det tilstrækkelig løn-
nende; dog bærer den her 100 å 200 Fold, og naar den dyrkes af
Europæere indtil 500 Fold.
Kystlandet gennemstrømmes af nogle mindre Vandløb og af en
større Flod, Rio Volta, der en Mils Vej inden for Mundingen danner
en stor Sø, hvori der findes talrige Øer. Floden styrter sig i Havet med