Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VII SEJLADSEN PAA DANSK GUINEA 635 saa stor Voldsomhed, at Skumsprøjtet kan ses i flere Mils Afstand; derfra stammer dens Navn. Uden for Floder og Vandløb findes der ved Kysten intet naturligt Drikkevand; Negrene hjælper sig med at grave Huller i Nærheden af Stranden og drikker det Brakvand, som samler sig deri, medens Euro- pæerne samler Regnvand i store, murede Cisterner. Varmen er omtrent altid ens, Nat og Dag 28—30°, og Luften for det meste ren og klar. I Harmattatiden, December—Januar, er Luf-, ten dog usigtbar og støvfyldt, og det blæser en tør, brændende hed Østenvind. I Maanederne Juli—September kan det ofte være Taage og Dis. Der er en lille Regntid i Oktober og en stor i April—Juni; Regnen falder paa disse Tider i voldsomme Byger, Travater, der op- staar pludselig, ledsagede af Storm og Torden; men Stormen lægger sig i Reglen i Løbet af en halv Time, og Regnen hører op et Par Timer senere. Af Planterigets Frembringelser kan nævnes: Kokos, Pisanger, Ana- nas, Lemoner, Indigo, Bomuld og Jams; Skovene vrimler af store og smaa vilde Dyr, Havet og Floderne af Fisk. Landet beboedes af en Mængde forskellige Negerstammer, der var temmelig dovne. Men de behøvede heller ikke at bestille meget, for at den overvældende rige Natur skulde give dem, hvad de behø- vede. En Slags Industri fandtes dog, idet Kystnegrene udvandt en Del Salt af Søvandet. De var dygtige Baadfolk, og kun i deres Far- tøjer kunde Mennesker og Varer transporteres mellem Skib og Land gennem Brændingen. Den første europæiske Nation, der satte sig fast paa Guineakysten, var Portugiserne, idet Kong Dom Joan II af Portugal i 1491 sendte en Flaade under Diego Dezabueija dertil for at omvende Kong Cara- manza til Kristendommen og erhverve en fast Plads. Det sidste lyk- kedes, og han byggede Fortet El Mina. Portugiserne beholdt i nogen Tid den guineiske Handel for sig selv, særlig Slavehandelen, der fik sin første lovlige Sanktion i 1517 af Kejser Carl V. Men i Løbet af det 16. Aarhundrede kom dog baade Hollænderne og Englænderne til Guinea, og faa Aar efter Frederik II.s Tronbestigelse begyndte ogsaa Danske at handle her, dog uden Regeringens Sanktion. I 1625 gav